0Din kurv er tom

Søndagssalon – Romantiske russiske perler

5. sep '21 kl. 11:00

Koncertsalen

Søndagssalon – Romantiske russiske perler

Romantiske russiske perler

Søndagssalon er en musikalsk madoplevelse og samtale på scenekanten i Koncertsalen. Denne søndag kan du opleve førende klassiske musikere i romantiske russiske perler introduceret af P2-vært Celine Haastrup, og den efterfølgende salonfrokost er sammensat af Casper Topp Jørgensen og Cheval Blanc.

Søndagssalon inviterer dig ind i scenerummet til musik og samtale med ensemblet, efterfulgt af en velkomponeret madoplevelse i restauranten.

På scenen er musikerne i spil og interagerer undervejs med publikum. Dagens vært Celine Haastrup, leder dig ind i musikken og binder arrangementet sammen med fortællinger, fortolkninger og dialog.

Efter den musikalske oplevelse fortsætter arrangementet i Koncerthusets restaurant, hvor denne Søndagssalons køkkenchef, Casper Topp Jørgensen og Cheval Blanc komplimenterer oplevelsen med en udsøgt frokostanretning.

Søndagssalons musikalske program består denne dag af en favn fuld af romantiske og emotionelle russiske perler skrevet i et zar-styret Rusland.

Den russiske musik har en helt særegen klang af melankoli. I dette program går vi tæt på nogle af Ruslands mest kendte komponister og deres samtidige forfattere/poeter. Musikken er skrevet i perioden 1825-1902, en periode der i Rusland var fuld af klassekampe, politiske spændinger og konflikter. Kunstnere i Rusland havde svært ved at leve under disse forhold, og søgte til stadighed mod Europa. Mange af dem endte med at emigrere, men den helt særlige russiske tone og identitet kunne ingen tage fra dem.

Medvirkende musikere: Aleksandra Vagner (mezzosopran), Bo Lundby-Jæger (klaver), Anton Lasine og Stanislav Igorevich Zakrjevski (violiner), Dmitri Golovanov (bratsch), Chul-Geun Park (cello)

Dagens salonfrokost er sammensat af chefkok Casper Topp Jørgensen og Cheval Blanc. Casper har før sin tid i Koncerthuset erfaring fra Sortebro Kro, hvor han er udlært, samt Michelin restauranterne Grønbech & Churchill og Kokkeriet. Dagens frokostmenu tager udgangspunkt i titlen “Romantiske Russiske Perler”. Hvilket Casper har ladet sig inspirere af.

Der er begrænset antal billetter til Søndagssalon på selve scenen i Koncertsalen samt Salonfrokosten, men det er også muligt at købe en standardbillet uden frokost til at overvære arrangementet fra orkesterpladserne.

Søndagssalon er et fortløbende format præsenteret af DR Koncerthuset og Kammermusikforeningen.

Program


Det musikalske program

Mikhail Glinka Элегия (Klagesang) (2.40) Mikhail Glinka Сомнение (Tvivl) (4.30’) Sergej Rachmaninoff Дитя! Как цветок ты прекрасна (Mit barn, du er smuk som en blomst) (2’) Sergej Rachmaninoff На смерть чижика (En spurvefugls nekrolog) (2.30) Pjotr Ilitj Tjajkovskij Mignons sang Нет, только тот, кто знал (Nur wer die Sehnsucht kennt) (3’) Pjotr Ilitj Tjajkovskij Strygekvartet nr 1 i D-dur, opus 11 (28’) En favn fuld af romantiske og emotionelle russiske perler skrevet i et zar-styret Rusland. Den russiske musik har en helt særegen klang af melankoli. I dette program går vi tæt på nogle af Ruslands mest kendte komponister og deres samtidige forfattere/poeter. Musikken er skrevet i perioden 1825-1902, en periode der i Rusland var fuld af klassekampe, politiske spændinger og konflikter. Kunstnere i Rusland havde svært ved at leve under disse forhold, og søgte til stadighed mod Europa. Mange af dem endte med at emigrere, men den helt særlige russiske tone og identitet kunne ingen tage fra dem.

Dagens vært

Celine Haastrup

Mezzosopran & Klaver

Aleksandra Vagner Bo Lundby-Jæger

Violin

Anton Lasine

Violin

Stanislav Igorevich Zakrjevski

Bratsch

Dmitri Golovanov

Cello

Chul-Geun Park

Chefkok, Cheval Blanc

Casper Topp Jørgensen

Salonfrokost

Dagens salonfrokost er sammensat af Casper Topp Jørgensen og Cheval Blanc, der tegner køkkenet i DR Koncerthuset Restaurant & Bar, med særligt fokus på bæredygtige råvarer i sæson med økologi i højsædet.

Casper har før sin tid i Koncerthuset erfaring fra Sortebro Kro, hvor han er udlært med sølv, samt Michelin restauranterne Grønbech & Churchill og Kokkeriet.

Dagens frokostmenu tager udgangspunkt i titlen “Romantiske Russiske Perler

MENU:

Blinis – Løjrom – Østersmayonnaise – Confiteret citronskal – Skalotteløg    
Muslingesuppe med brøndkarse – kammusling – creme fraiche – grøn olie    
Rødbede – brombær – hvid chokolade – lakrids  

 

 

Vigtige forholdsregler vedr. Covid-19

Vær særligt opmærksom på DR Koncerthusets forholdsregler omkring Covid-19.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere
Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, gode historier og storslåede koncerter