DR Koncerthuset og Covid-19 - Klik for at læse mere
X Created with Sketch.
0Din kurv er tom

Søndagssalon – Sommer i Edens Have

13. jun '21 kl. 11:00

Koncertsalen

Søndagssalon – Sommer i Edens Have

Sommer i Edens have

Kom helt tæt på en håndfuld musikere fra DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret, når Søndagssalon byder på en intim koncert med klassisk musik, frokost og samtale på scenekanten i Koncertsalen. Søndagssalon inviterer dig med ind i Koncertsalens scenerum til musik og samspil med kunstnerne i selskab med P2-vært Esben Tange.

Søndagssalon inviterer dig med ind i Koncertsalen på en ny og anderledes måde. På scenen er musikerne i spil og i dialog med publikum. Dagens vært, Esben Tange fra DR P2, leder dig ind i musikken, og sammen med musikerne binder han arrangementet sammen med fortællinger, fortolkninger og samtale.

Efter den musikalske oplevelse fortsætter vi ud i DR Koncerthusets restaurant, hvor Søndagssalons chefkok, Michael Romeo fra Cheval Blanc, komplimenterer oplevelsen med en udsøgt frokostanretning.

Det musikalske program for denne Søndagssalon består af to livsbekræftende og klangfulde værker af Felix Mendelssohn og Gerald Finzi.

I Finzis “Dies Natalis” stråler maleriske harmonier igennem værkets 5 satser, som er for sopran og lille strygeorkester. Teksten er af den engelske renæssancedigter Thomas Traherne, og kredser om Guds skaberværk og livets mirakel.

I Mendelssohns sprudlende ungdomsværk, en strygeoktet hvor hvert instrument har en individuel stemme, hvirvler strygerne rundt om hinanden som en stor fugleflok med samme destination. Mendelssohn maler på fornemste vis et musikalsk billede af landlige omgivelser, summende bier, en dybblå himmel og en rislende bæk.

Søndagssalon er et fortløbende format, præsenteret af DR Koncerthuset og DR Ensemblernes Kammermusikforening.

Program


Det musikalske program

Gerald Finzi Dies Natalis for strygeoktet, kontrabas og sopran F. Mendelssohn-Bartholdy Strygeoktet i Es-dur, op. 20 Sopranen Philippa Cold synger i DR koncertkoret, men har også godt gang i sin solokarriere. Med sin varme og runde sopranklang vandt hun 3. pladsen i Lauritz Melchiors Internationale Sangkonkurrence 2020. Strygerne er alle musikere i DR Symfoniorkestret. De brænder alle for kammermusikken og elsker at træde ud af det store orkester og få frihed til at musicere i mindre formater. Medvirkende: Philippa Cold (sopran), Christina Åstrand (violin), Helle Hanskov Palm (violin), Kern Westerberg (violin), Trine Yang Møller (violin), Stine Hasbirk Brandt (bratsch) Magda Stevensson (bratsch) Richard Krug (cello), Cansin Kara (cello), Joel Gonzales (kontrabas).

Solist, sopran

Philippa Cold

Dagens vært

Esben Tange

Dagens ensemble

DRSO & DRKK

Chefkok, Cheval Blanc

Michael Romeo

Salonfrokost

Dagens salonfrokost er sammensat af chefkok Michael Romeo og Cheval Blanc der tegner køkkenet i DR Koncerthuset Restaurant & Bar, med særligt fokus på bæredygtige råvarer i sæson og med økologi i højsædet.

Michael Romeo har solid erfaring fra toppen af den danske restaurationsverden og har bl.a. arbejdet på Le Sommelier og Henne Kirkeby Kro og er nu tilknyttet Cheval Blanc og DR Koncerthuset.

Dagens frokostmenu tager udgangspunkt i titlen ”Sommer i Edens Have” og den maleriske danske sommer.

MENU:

Saltet makrel med marinerede agurker, friske ærter, ærte emulsion og havesyre.
Tærte med ristet gærcreme, rygeost, spæde salater serveret med ramsløg, confiterede og syltede tomater og hyldeblomst-vinaigrette.
Nye kartofler vendt i tang med beurre monte, løvstikke-olie, purløg og blomster.
Chokoladeskal med cremet rabarber-mousse , hindbær pulver, marengs, skovsyre og broken gel.
 

Vigtige forholdsregler vedr. Covid-19

Vær særligt opmærksom på DR Koncerthusets forholdsregler omkring Covid-19.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere
Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, gode historier og storslåede koncerter