0Din kurv er tom

Sommerdage & Sommernætter

11. aug '22 kl. 19:00

Skjern Kirke

Se rabatmuligheder

Sommerdage & Sommernætter

DR Vokal­ensemblets sommertur

Er der noget, der er særligt for Skandinavien, er det vores lyse sommernætter. Til dette års sommerturné har DR Vokalensemblet og den svenske dirigent Jakob Hultberg sammensat en række danske og svenske perler for kor, som alle kredser om vores milde, lyse sommerdage, aftener og nætter.

Hver sommer drager DR Vokalensemblet på turné i store og små kirker i det danske sommerland, og et naturligt stop på turen er korets hjemmebane i DR Koncerthuset. I år har den svenske dirigent Jakob Hultberg sammensat et smukt og sommerligt program, som præsenterer nogle af de mest elskede toner for kor af danske og svenske komponister.

Danske Svend S. Schultz rammer selve essensen af den danske sommer med sine tre perler for kor, og ’Yndigt dufter Danmark’ kan næsten få tiden til at stå stille i sin poetiske skildring af lyset, duften og lykkefølelsen en på en smuk sommeraften.

Svenske komponister som Alfven, Steenhammar og Åhlén har deres eget, romantiske greb om folkeviser om sommer og kærlighed, og nyere toner af Rautavaara og Rehnqvist tager skridtet ind i selve sommernatten.

Aftenens dirigent Jakob Hultberg er ekspert i at dirigere sangere og er fast tilknyttet Malmø Operaen, ligesom han har været tilknyttet bl.a. Det Kgl. Teater, Copenhagen Opera Festival og Den Jyske Opera. Denne koncert er hans debut med DR Vokalensemblet.

Koncerten kan også opleves den 16. august 2022 klokken 19.30 i DR Koncerthuset, Studie 2. Læs mere her

 

Program


Wilhelm Steenhammar

Tre korviser

David Wiikander

Kung Liljekonvalje av dungen

Hugo Alfven

Aftonen, Och Jungfrun hon går i ringen, Uti vår hage, Tjuv och tjuv det ska du heta

Karin Rehnqvist

När Natten skänker frid

Einojuhani Rautavaara

Sommarnatten

Svend S. Schultz

Udsyn mod aften, Midsommersang, Yndigt dufter Danmark

Waldemar Åhlén

Sommarpsalm: Det dufter lysegrønt af græs

Dirigent

Jakob Hultberg

Kor

DR Vokalensemblet

Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, store grin, videnskabelige talks og storslåede koncerter