Stemmer i natten Ekstrakoncert

3. nov '18 kl. 18:30

Rundetårn, Bibliotekssalen, v. Trinitatis Kirke

Se rabatmuligheder

Stemmer i natten Ekstrakoncert

Event er afholdt

Stemmer i natten

Lad musikken og sangen svøbe dig i mørke ved denne særlige koncert i Rundetaarn med DR VokalEnsemblet og chefdirigent Marcus Creed. Med intens og udtryksfuld kormusik af moderne mestre og unge talenter stiller koret skarpt på natten i al dens skønhed og sårbarhed.

Natten har sin egen poesi, og dens mørke har til alle tider fascineret og inspireret kunstnere – fra digtere til billedkunstnere og komponister.

I Rundetaarns smukke Bibliotekssal – lige under stjernerne i Christian IVs observatorium – inviterer DR VokalEnsemblet og chefdirigent Marcus Creed til en koncert, hvor både musik og ord har natten som omdrejningspunkt.

”Her bliver mørkt og ensomt under himlen… Er det kun mig, der ikke sover?” spørger den skizofrene østrigske digter Friedrich Hölderlin, som har lagt ord til György Ligetis tre virtuose korfantasier, hvor vanviddet og sammenbruddet truer.

I den finske komponist Kaija Saariahos udtryksfulde korværk Nuits, adieux bliver natten rammen om en hemmelig afsked fuld af vemod og kærlighed. Og i Arvo Pärts fredfyldte Nunc dimittis er det håbet og troen på lyset, der leder os gennem mørket.

Sammen med de moderne mesterværker, som kan opleves ved denne koncert, præsenterer DR VokalEnsemblet og Marcus Creed fire helt nye kompositioner af studerende ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

OBS: Programændring

På grund af sygdom er vi nødsaget til at ændre koncertprogrammet..Det betyder, at Ligetis Drei Phantasien desværre må udgå. I stedet opføres Jesper Kochs Imellem to blikke, der er 7. del af Korbogen og består af 6 korte satser. Her er Kærlighed, natur og nattestemninger med månen i centrum.

 

 

Matias Vestergård Hansen

Tre kalenderdigte

Arvo Pärt

Nunc Dimittis

Fintan O'Hare

Spin

Bára Gísladottir

Solomon Grundy

Kaija Saariaho

Nuits, adieux

Marcela Lucatelli

The Golden Days

Jesper Koch (f. 1967)

Galakseflager

Dirigent

Marcus Creed