DR Koncerthuset og Covid-19 - Klik for at læse mere
X Created with Sketch.
0Din kurv er tom
Venteliste

Suspekt

29. maj '21 kl. 20:00

Koncertsalen

Suspekt

Skriv dig på venteliste

Sindsyge ting­I en sindssyg tid

Suspekt har ikke fået lov til at spille deres musik live i et helt år - men nu sker det endelig! Suspekt inviterer publikum helt tæt på til albumkoncert med ”Sindssyge Ting” i en sindssyg tid i DR Koncerthuset.

De har brugt flere måneder på at øve op til den nu aflyste Arena Tour, men timerne i øvelokalet er ikke spildt. Suspekt spiller nu deres album ”Sindssyge Ting” fra start til slut i DR Koncerthuset og leverer således en helhedsoplevelse af dimensioner:

”Det har været totalt uforløsende at øve så meget med bandet og så i sidste ende få aflyst vores Arena Tour. Den stak helt ind i hjertet. Vi har nu fundet en måde hvorpå vi kan spille alligevel – og det her er endda et koncertformat, vi virkelig kan se os selv i.
Uanset om vi er i en Coronatid eller ej. Faktisk har en siddende albumkoncert været på tegnebrættet siden vores albumrelease tilbage i marts. Der skete bare så mange ting i den periode, at tiden ikke var til det. Vi har derfor glædet os til at spille shows lige siden vi udgav albummet, og nu sker det endelig,” fortæller Emil.

”Albummet giver lytteren et indblik i alt det, vi har oplevet de sidste tre år. Naturligvis tilsat trommer og melodi, krydret med vanvid og videnskab. Vi er ude i nogle projekter, vi aldrig har rodet med før. Vi kører ti minutter lange seancer. Vi kører gæsteoptrædener som vælter ind og ud mellem hinanden – som Cameos i en Tarantino film. Og vi kører med en lyd, hvor man virkelig kan høre, at vi har gjort os meget umage. Ligeledes tror vi også, at lytteren skal gøre sig umage i mødet med vores nye musik. Aldrig har vi haft så mange idéer, hjælpende hænder og numre på tegnebrættet,” forklarer Emil.
Andreas fortsætter: ”Det er en plade med sindssygt mange forskellige vibes. Det er næsten pladens mantra. Og det er måske også dét, som har været den største udfordring. At samle disse vibes og ideer i ét rumskib. Det er derfor pladen hedder “Sindssyge ting”. Sindssygt musik i kombination med sindssyge tekster. Tekster som er baseret på forskellige oplevelser og møder med forskellige mennesker.”

Suspekt har mødt mange mennesker på deres rejse med albummet. Nogle collabs havde man måske set komme – andre vil sandsynligvis overraske, når man nærlæser tracklisten. Fælles for alle collabs er dog, at de har skabt magi i studiet. Men det er ikke kun de forskellige samarbejder, som får albummet til at spænde bredere end tidligere udgivelser.
Mens fx Gonzo manifesterede sig i en retning af fest og dumhed, er der tracks på ”Sindssyge Ting”, som stikker dybere: ”De kunstnere som optræder på albummet, er vi stødt ind i, fordi de går på den samme vej som os. Man kan faktisk sige, at vi er gået hinanden i møde, og derfor er de forskellige collabs kommet fuldstændig naturligt og organisk. Albummet er spækket med sange som danser i hver deres takt, men når man zoomer ud, så giver det hele mening alligevel. Det kræver fordybelse,” uddyber Rune.

Suspekt har tradition for at spille koncerter mellem jul og nytår – og i år er ingen undtagelse når suspekt inviterer publikum helt tæt på til albumkoncert i Koncertsalen.

SULTEN INDEN KONCERTEN?

Der er ingen grund til at gå til koncert på tom mave.

I forbindelse med Suspekt koncerten er det muligt at krydre koncertoplevelsen med dagens ret i restauranten:

BRANDVARM CHILI CON CARNE MED ISKOLD ØL OG ANDET FRA BAREN.

Chili con carne koster 110 kr. og kan bestilles på forhånd.

Det vil også være muligt at bestille på aftenen i DR Koncerthusets restaurant såfremt der ikke er udsolgt.

Køb Chili Con carne

 

Vigtige forholdsregler vedr. Covid-19

Vær særligt opmærksom på DR Koncerthusets forholdsregler omkring Covid-19.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere
Tilmeld dig nyheder

Gå ikke glip af gribende oplevelser, gode historier og storslåede koncerter