0Din kurv er tom
Få billetter tilbage

The Babylon Hotel

27. maj '23 kl. 20:00

Koncertsalen

Se rabatmuligheder

The Babylon Hotel

Event er afholdt

The Babylon Hotel

One night only! Velkommen til den spektakulære og dekadente verden i The Babylon Hotel, hvor musikken strømmer ud af alle sprækker som boblende champagne. Oplev den ikoniske musik fra film og serier som Babylon Berlin, The Great Gatsby og Burlesque med DR Symfoniorkestret, DR Big Band og gæster.

The Babylon Hotel er koncerten, hvor overklasse møder underverden i en smeltedigel af eufori og ekstravagance, nostalgi og nydelse med en ubekymret syndighed kun set i 1920ernes sprudlende natteliv verden over. The Babylon Hotel er stedet, hvor musikken strømmer ud som boblende champagne og svidende absint fra hver en sprække – fra det brølende og svedende til det sofistikerede og glamourøse.

DR Symfoniorkestret har allieret sig med DR Big Band og deres chefdirigent Miho Hazama, og sammen fører de dig gennem det fiktive The Babylon Hotel, hvor dørene slås op for en verden af musik fra film som The Great Gatsby, Babylon, Burlesque, tv-serierne Drømmenes hus og Babylon Berlin og operaerne Porgy and Bess og Mahagonny – og en masse andet.

Med besøg af Babylon Berlin’s Moka Efti Orchestra føres du ned i Berlins buldrende og dekadente underverden, alt imens hotellets violinist Christina Åstrand bringer dig ind i den sublime og ekstraordinære overklasse i hotellets foyer.

Divaerne med deres overdådige diamanter står klar til en vovet, ekstatisk og sweet burlesque-fest i syndes hule – fyldt til randen med såvel tangoens jalousi som fransk koketteri.

Det er ikke stilheden før stormen – men stormen før stilheden.

Musik af George Gershwin, Astor Piazolla, Beyoncé, Bryan Ferry, Edith Piaf, Andrew Sisters, Moka Efti Orchestra, Duke Ellington, Cole Porter, Stravinsky, Kurt Weill.

Se programmet her

Solister

Moka Efti Orchestra

Solist

Emma Smith

Solister

Sweet Burlesque

Solist

Mademoiselle Karen

Solist

Madame Le Pustra

Solist

Jakob Munck

Solist

Christina Åstrand

Dirigent

Miho Hazama

Band

DR Big Band

Orkester

DR Symfoniorkestret

Third Ear – Lydmontager

Tim Hinman

Middag før koncerten?

DR Koncerthuset inviterer til store koncertoplevelser, og imødekommer alle sanser – herunder også smagssansen – når aftenen indledes ved et smukt dækket bord i DR Koncerthusets restaurant med panoramaudsigt, højt til loftet og servering af dejlig mad og fine vine. Dermed er tonen for en særlig aften slået an. Køkkenet bygger på lokale sæsonbaserede råvarer, med smagsnuancer og inspiration fra madkulturer verden over, med fokus på økologi og bæredygtighed. Det er muligt at vælge i mellem kød eller vegetarisk menu. (Vegetarisk menu skal vælges på forhånd, og kan ikke vælges på aftenen, oplys venligst dette ved booking).

Bestil 2 retter: 290 kr. eller 3 retter: 370 kr.

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb middag i restauranten

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 190 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

Kom med "Bag om koncerten"

Kom med på en anderledes og helt ny rundvisning i DR Koncerthuset lige før koncertens start – og mærk stemningen i huset, minutterne før det går løs. Få et unikt indblik i arbejdet bag kulissen op til koncerten og en helt særlig tur både foran og bag om scenen med historier fra koncerter, kunstnere og hverdagen i huset.

Rundvisningen varer omkring 30 min og slutter af med en drink i foyeren inden koncerten starter. Det koster 150 kr. per person. Der er et begrænset antal pladser til denne særlige rundvisning, så du skal skynde dig, hvis du vil med.

Køb rundvisning her

Mød musikken

Som gæst til DR Symfoniorkestrets Torsdags-, Fredags- og Lørdags koncerter i Koncertsalen kan du blive klædt godt på, inden musikken begynder.

Før hver koncert vil en P2-vært guide publikum gennem aftenens program sammen med en aktuel musiker, solist, dirigent eller komponist.

Mød Musikken varer ca. 25 minutter, er gratis og starter altid en time før koncerten.