0Din kurv er tom
Få billetter tilbage

The Calls

9. feb '23 kl. 19:00

Studie 2

Se rabatmuligheder

The Calls

Event er afholdt

The Calls

Stemmer kan skabe forandring, modstand og oprør. Og de kan berolige, trøste og skabe fred. Gennem ord, toner, lys og bevægelse åbner DR Vokalensemblet og dirigenten Lone Larsen for seks komponisters stærke vision om alt det, vi kan, når vi finder vores stemme – og bruger den i et stærkt fællesskab.

Stemmer der kalder. Stemmer der beder. Stemmer der lokker og forfører. Og stemmer der stiller spørgsmål, siger fra og protesterer.

DR Vokalensemblet og dirigenten Lone Larsen inviterer til en særlig koncert, som gennem ord, toner, lys og bevægelse viser fem nulevende komponisters vision om alt det, vi kan, når vi finder ind til vores egen vores stemme – og når vores stemmer smelter sammen.

Aftenen begynder med en inderlig bøn om fred, ’Make Peace’, af den Grammy- og Pulitzer-vindende amerikanske komponist David Lang. Også danske Niels La Cour beskriver længslen efter at slutte fred, både med os selv og med omverdenen, i sin poetiske ’Fred hviler over land og by’.

De to svenske komponister Ann Sofi Söderqvist og Tina Andersson kredser om universets storhed og vores ansvar og rettigheder som mennesker, der både rummer godt og ondt, mens fransk-canadiske Marie-Claire Saindon hylder kærlighedens evne til at sejre over had og krig – helt uden ord.

Aftenens hovedværk er uropførelsen af The Calls, et samarbejde mellem komponisten Niels Rosing-Schow, den canadiske billedkunstner Brendan Fernandes, kuratoren Catherine Lefebvre og designeren Henrik Vibskov. Her smelter de lokkende kald fra sirener, vi kender fra den græske mytologi, sammen med den på én gang urovækkende og betryggende lyd af sirener, der rykker ud til en opstand, en ulykke eller et oprør – bl.a. inspireret af de seneste års ‘Black Lives Matter’-protester.

I spidsen for koncerten er den anerkendte kordirigent Lone Larsen, som denne aften dirigerer DR Vokalensemblet for første gang. Hun er uddannet på bl.a. Julliard School i New York, bosat i Stockholm og er kendt for sin innovative og inspirerende tilgang til kormusik, som gør hende til en efterspurgt dirigent hos førende kor og vokalensembler i hele Europa.

Se program her

David Lang: (f. 1957):

Make Peace (2016)

Niels la Cour: (f. 1944):

Fred hviler over land og by

Ann Sofi Söderqvist (f. 1956):

Crossroads (2021), Dansk førsteopførelse

Marie-Claire Saindon (f. 1984):

When a Thought of War Comes (2020), Dansk førsteopførelse

Tina Andersson (f. 1966):

The Angel (2011)

Niels Rosing-Schow:

The CALLS (2022), uropførelse

Kor

DR Vokalensemblet

Dirigent

Lone Larsen

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 190 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

Kom med "Bag om koncerten"

Kom med på en anderledes og helt ny rundvisning i DR Koncerthuset lige før koncertens start – og mærk stemningen i huset, minutterne før det går løs. Få et unikt indblik i arbejdet bag kulissen op til koncerten og en helt særlig tur både foran og bag om scenen med historier fra koncerter, kunstnere og hverdagen i huset.

Rundvisningen varer omkring 30 min og slutter af med en drink i foyeren inden koncerten starter. Det koster 150 kr. per person. Der er et begrænset antal pladser til denne særlige rundvisning, så du skal skynde dig, hvis du vil med.

Køb rundvisning her

 

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Studie 2

Vil du gerne vide mere om vores flotte Studie 2? Her kan du trykke dig videre til studiets univers, og bl.a. se arrangementer og google view.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset er der både bemandede og ubemandede garderober. Læs mere om vores garderober.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere