Dokumentarfilm Starter kl. 21.00

The Ecstatic Music of Alice Coltrane

15. nov '17 kl. 21:00

Studie 3

The Ecstatic Music of Alice Coltrane

Event er afholdt

The Ecstatic Music of Alice Coltrane

I kølvandet på dette års sensationelle udgivelse af Alice Coltrane Turiyasangitanandas spirituelle musik med Sai Anantam Ashram Singers (Luaka Bop), drager det store kor Sai Anantam Ashram Singers 15. november til København for at ophøre den transcenderende og ekstatiske kormusik med ensemble i Studie 2. Vi inviterer også til en eksklusiv visning af en minidokumentar om Alice Coltrane før koncerten.

En enestående mulighed for at høre denne unikke musikalske arv live.

Præsenteres af smash!bang!pow!, DR Koncerthuset, Jazzhouse og Copenhagen Jazz Festival,

Skønt Alice Coltrane Turiyasangitananda (1937-2007) i mange år stod i skyggen af sin mand, John Coltrane, i jazzmiljøet, har hendes musikalske arv vist sig at have en nærmest uendelig fascinationskraft. Ikke alene står hun i dag som en af de vigtigste skikkelser inden for den spirituelle jazz, hvor nyere bannerførere som Kamasi Washington henter tydelig inspiration. Hendes musikalske verden er også en kilde, som talrige andre musikere henter kraft fra. Helt indlysende peger hendes spirituelle mantraer frem mod nyere tids new age- og meditationsmusik, men hun har også inspireret et væld af elektroniske musikere samt kontemporære alternative kunstnere som Julia Holter og Mariam The Believer. Og selv de ultratunge doom metal-musikere i Sunn O))) har hyldet hende på et nummer, hvilket siger en del om, hvor bredt hun har inspireret.

Spirituel vækkelse

Både inden for jazzen og den psykedeliske rock i 60’erne og 70’erne var der mange, der flirtede med en østlig spiritualitet. Men få trådte så dybt ind i denne verden som Alice Coltrane, hvor musikken og spiritualiteten blev to sider af samme sag. I løbet af 70’erne gennemgik hun under vejledning af guruerne Swami Satchidinanda og Sathya Sai Baba en åndelig vækkelse, der førte til, at hun tog sanskrit-navnet Turiyasangitananda og vendte sit sekulære liv ryggen for at etablere det hinduistiske meditationscenter Sai Anantam Ashram i Californien. Herfra ledte hun sungne meditationer og komponerede spirituel musik, både med solo-sang og med Sai Anantam Ashram-koret. Noget af musikken blev i løbet af 80’erne og 90’erne indspillet på bånd – bånd, der blev kopieret i begrænset mængde og cirkulerede mellem folk med tilknytning til Sai Anantam Ashram, men som dog opnåede en slags mytisk status.

Sensationel udgivelse på David Byrnes Luaka Bop og nyt liv på scenen

Tidligere i år nåede disse optagelser endelig ud til et langt bredere publikum, da David Byrne kastede sig over at udgive et udvalg af dem på sit hæderkronede Luaka Bop-pladeselskab. Under titlen ‘World Spiritual Classics: The Ecstatic Music of Alice Coltrane Turiyasangitananda’ får vi en række smukke og gribende indspilninger, hvor de ekstatiske kor kombineret med brusende orgel og synthesizere skaber en transcenderende følelse. Det er musik, der nok henter inspiration fra klassisk indisk musik, men som i høj grad også næres af den kosmiske free jazz og af kormusikken fra den afroamerikanske tradition for gospel og spirituals, som Alice Coltrane i sin ungdom blev rundet af. Pladen modtog store kritikerroser, da den udkom, og fik bl.a. mærkatet ”best new reiusse” af Pitchfork. Selvom det er musik, der er skabt til en spirituel praksis, rummer den en umiddelbar og berigende kraft, der kan nydes af alle.

Nu får musikken nyt liv, ikke bare på plade, men også på scenen, da Sai Anantam Ashram Singers i kølvandet på den sensationelle modtagelse af udgivelsen, drager til Europa for at give en række udvalgte koncerter. Et stort kor og ensemble vil på scenen hylde den udødelige musikalske arv fra Alice Coltrane Turiyasangitananda – hvilket uden tvivl bliver en enestående oplevelse. 15. november indtager de DR Koncerthusets Studie 2 til en koncert præsenteret af smash!bang!pow!, DR Koncerthuset, Jazzhouse og Copenhagen Jazz Festival.

Dokumentar-film fra kl. 21.00

I forbindelse med koncerten inviterer vi inden til en helt eksklusiv screening af mini – dokumentaren: Ashram – A Portrait of Alice Coltrane Turiyasangitananda’s Sai Anantam Ashram. Screening finder sted kl 21.00 i DR Koncerthusets foyer.

Dokumentaren portrætterer det enestående og betagende miljø omkring Alice Coltranes Ashram tempel, helt tilbage fra grundlæggelsen i 1983, og frem til Alice Coltranes død i 2007. Kom helt tæt på den uddødlige og ekstatiske musik, og de sjælefulde idealister bag den. Bag dokumentaren står den franske instruktør duo Vincent Moon & Priscilla Telmon i samarbejde med Boiler Room & Luaka Bop.

 

 

Studie 4

Vil du gerne vide mere om vores flotte Studie 4? Her kan du trykke dig videre til studiets univers, og bl.a. se arrangementer og google view.

Mere

Nyhedsmails om DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til DR Koncerthusets nyhedsmail.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Vær opmærksom på…

Læs mere om DR Koncerthusets regler i forhold til mobil, foto, optagelse og rygning. Du kan ligeledes hente Koncerthusets ordensreglement.

Mere

Bar og drikkevarer i pausen

Vi har også en bar, der serverer diverse forfriskninger før koncerten, samt under pause. Læs mere om, hvordan du springer køen over, med vores smarte app.

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset er der både bemandede og ubemandede garderober. Læs mere om vores garderober.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere