Whitney Houstons mange fans kan se frem til denne vidunderlige hyldestkoncert ”The Greatest Love of All” i Koncertsalen med sydafrikanske Belinda Davids, der synger de største hits fra en af verdens mest populære sangerinder gennem tiderne.
Lige siden Whitney Houtons tragiske død i februar 2012 har hendes fans verden over ønsket sig en smuk og stærk hyldestkoncert, der kunne ære den enestående sangerinde – og det er nu en realitet, når ”The Greatest Love of All – A tribute to Whitney Houston starring Belinda Davids” finder sted i Koncertsalen.
Publikum kan se frem til et internationalt og håndplukket hold af sangere og dansere fra hele verden – og i udvælgelsen af den sangerinde, der skulle synge Whitney Houstons sange, viste sig at være en ualmindelige svær opgave at løse. Der blev holdt mere end 15.000 auditions i hele 11 lande, og efter fire måneders intense forsøg på at finde den rette var holdet bag hyldestkoncerten ved at give op.
Sangerinden dukkede dog op i Cape Town, hvor den sydafrikanske Belinda Davids indtog scenen på en sådan måde, at casterne var overbevist det øjeblik de hørte hende synge – ikke alene imponerende Belinda Davids tilhørerne med sin smukke stemme, men hun har også en energi og charme, som går direkte i hjertet på publikum – præcis som Whitney Houston vandt musikelskeres hjerter på verdens plan.
Hyldestkoncerten har allerede gået sin sejrsgang i Sydafrika, New Zealand, Singapore, Canada, USA og tidligere i Danmark – nu kan danskerne opleve koncerten i Koncertsalen. Om at synge Whitney Houstons sange, og hvad publikum kan se frem til ved koncerten, udtaler Belinda Davids:
“Jeg ønsker, at publikum skal komme og huske Whitney, som da hun var på toppen – da hun var absolut fantastisk”.
Kom og vær med til en hyldestkoncert udover det sædvanlige med Whitney Houstons største hits som “I Will Always Love You”, “I Wanna Dance With Somebody”, “Didn’t We Almost Have It All”, “I’m Every Woman”, “Exhale (Shoop Shoop)” og mange, mange flere.
Pressen skrev:
“Hvor er det heldigt, at sydafrikanske Belinda Davids er noget helt særligt. Nemlig at gengive Whitney i forholdet så godt som 1:1”. 5 stjerner ***** – Nordjyske Stiftstidende.
Se Belinda Davids fantastiske optræden i Britain’s Got Talent 2020s semifinale her:
Not associated with the Estate of Whitney Houston