The Mavericks gæster DR Koncerthusets Studie 2 med deres helt særlige blanding af 60’er-pop, blues og country. Publikum kan blandt andet glæde sig til materiale fra bandets nyeste grammynominerede album ”Brand New Day” fra 2017.
The Mavericks stod øverst på plakaten til årets Tønder Festival 2018, og efter alt at dømme levede bandet op til rollen som et af hovednavnene ved hverken at skuffe det talstærke publikum eller Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo. Selv han måtte bukke sig i det jyske støv, da han gav bandets koncert på festivalen 5 af 6 stjerner og afsluttede sin anmeldelse således:
“De fire sidste af koncertens fem kvarter var simpelthen en funklende opvisning i overmusikalske dyder og tidløst showmanship, som man oplever meget sjældent, med mindre man er medlem af The Mavericks. For dem er den slags dagligdag.”
The Mavericks blev dannet i 1989 og har alle dage haft et ry som et fantastisk liveband. Herhjemme er de nok bedst kendt for 1998-hittet ”Dance The Night Away”, men op gennem 90’erne udgav de en række album, opnåede fine hitlisteplaceringer og modtog adskillige priser – blandt andet en Grammy i 1995. Bandet gik hver til sit i 2004 og sanger, guitarist og sangskriver Raul Malo gik solo. I 2012 fandt The Mavericks imidlertid sammen igen, udgav nyt materiale og har ikke set sig tilbage siden.
”Brand New Day” der udkom i marts 2017 er gruppens niende af slagsen, og det første på deres eget label, Mono Mundo Recordings, som de grundlagde i 2016.
”Brand New Day” er opfølgeren til de anderkendte album ”Mono” (2015) og ”In Time” (2013).
På ”Brand New Day” viser de den samme spændende stil, uden for kategori, der har defineret bandet fra start. The Mavericks har skabt en samling skarpe og energiske sange der er blevet omfavnet af både oprindelige fans, samt en ny generation af lyttere, der har joinet festen siden deres triumferende 2012-genforening.
Det er et modent og tidløst album fra et spændende og undervurderet amerikansk band der, har taget sin skæbne i egen hånd.
Frontmanden Raul Malo udtaler selv om bandets egenhændighed:
“This is the first studio record on our own label, and itis an important component in the band’s history, but the real goal was just to make a great record.”