Michel Camilo & Tomatito

12. jul '18 kl. 20:00

Koncertsalen

Michel Camilo & Tomatito

Michel Camilo & Tomatito

Glæd jer til at opleve to virtuose musikere samle trådene fra både jazzen og den spansktalende musikverden i DR Koncerthusets Koncertsal under Copenhagen Jazz Festival 2018. Tomatito & Michel Camilo – den verdensmusikalske duo står bag et af årets mest fantastiske latin-album.

Den spanske flamenco-guitarist Tomatito og den dominikanske pianist Michel Camilo er begge virtuose musikere og verdensstjerner på hver deres måde. Et snart 30 års langt venskab kulminerede med duo-albummet “Spain Forever”, som i november 2017 vandt Latin Grammy som Årets Instrumentalalbum.

Det københavnske jazz- og flamenco-publikum glæde sig til at opleve to virtuose musikere samle jazzen og den musikalske arv fra den spansktalende verden. Michel Camilo & Tomatito indtager DR Koncerthusets koncertsal torsdag den 12. juli under Copenhagen Jazz Festival 2018.

Tomatito og Michel Camilo er to fantastiske performere og tætte venner, som i deres samarbejde finder en hidtil uset samklang og kommunikation mellem flamenco-guitaren og flyglet. Det åbner op for et repertoire af personlige fortolkninger af senest bl.a. Egberto Gismonti, Charlie Haden, Astor Piazzolla og Erik Satie i et univers, der på én gang er inspireret af melodisk originalitet, Middelhavets og det arabiske tonesprog, samt minimalistisk og impressionistisk musik.

Inden for den moderne spanske flamenco bliver det ikke større end Tomatito, der har spillet med legender som Paco de Lucía, Enrique Morente og El Camarón de la Isla. Og Michel Camilo har, siden han i 1979 flyttede til USA, været en af de største eksponenter for den latinamerikanske musiks indtog i amerikansk jazz.

“Spain Forever”, som er tredje del af den hæderkronede Spain-trilogi, udkom 10 år efter den magiske duos seneste album “Spain Again” fra 2006. Det var samme år, at Michel Camilo og Tomatito sidst gæstede Copenhagen Jazz Festival, hvor de gav koncert i Operaen. Til den 40. jubilæumsudgave af festivalen vender Camilo og Tomatito tilbage til Danmark – og denne gang med den officielle anerkendelse som aktuelle modtagere af en Latin Grammy i bagagen.


Om Tomatito

Den ekvilibristiske, spanske guitarist Tomatito blev et udødeligt navn inden for flamencoen, da han (med Paco de Lucía) akkompagnerede den legendariske cantaor El Camarón de la Isla. I de sidste 18 år frem til hans død var Tomatito flamenco-legendens foretrukne guitarist. For kendere af den spanske flamenco bliver det ikke større inden for den moderne ‘nuevo flamenco’-generation end de tre, som populært tilskrives flamencoens andet gennembrud i det 20. århundrede.

Tomatito, som har det borgerlige navn José Fernández Torres, blev født i Almería, Spanien i 1958 og voksede op med flamenco i blodet. Allerede som teenager imponerede han den ældre instrumentkollega Paco de Lucía, og kort tid efter begyndte han at spille med kendte cantaores og traditionelle flamenco-sangere som Enrique Morente og La Susi, inden han som El Cameróns protege i de næste to årtier bl.a. medvirkede ved utallige koncerter verden over og på albumklassikeren “La Leyenda del Tiempo”.

Siden da har Tomatito udgivet syv solo-albums, vundet fem Grammy Awards (heraf to Latin Grammy-priser for “Aguadulce” og “Soy Flamenco”) og er i Danmark bl.a. kendt for sin duo med Michel Camilo, hvis passionerede spil slog gnister, da de to sidst gæstede landet i Operaen under Copenhagen Jazz Festival 2006. Foruden at være en fantastisk musiker, så er Tomatito også kendt som en stor komponist, der har har skrevet musik til symfoniorkestre, teater og film. Han har akkompagneret verdenskendte navne som Elton John, Frank Sinatra, Neneh Cherry, John McLaughlin, Irakere og Chick Corea, men har altid været tro mod flamencoen som kunstart.


Om Michel Camilo
Det bliver i familien. Michel Camilo, der er født i 1954 i den Dominikanske Republik, havde intet mindre end ni onkler, der alle var musikere, og han var selv ni år gammel, da han samlede trækharmonikaen op. Den blev dog hurtigt skiftet ud med klaveret. Det unge talent begyndte at studere klassisk musik på musikkonservatoriet, og Camilo var blot 16 år gammel, da han for første gang optrådte med hjemlandets Nationale Symfoniorkester.

Efter konservatorieuddannelsen følte Michel Camilo sig tiltrukket af jazzen og bop-navne som Herbie Hancock og Chick Corea, og i 1979 tog han konsekvensen og flyttede til New York for at komme tættere på sine amerikanske forbilleder. Han skrev sangen, ‘Why Not?’, som The Manhattan Transfer transformerede til et hit, og selveste Dizzy Gillespie gjorde hans ‘Caribe’, til en del af sit repertoire. På den måde etablerede Camilo hurtigt sit navn blandt amerikanske latin/jazz-fans.

Debutalbummet, ‘Why Not?’, udkom i 1985, og endnu større gennemslagskraft havde hans selvbetitlede plade fra 1988, som lå helt i toppen af jazzhitlisten i mere end ti uger i streg.

Siden da har Camilo fortsat sin karriere inden for jazz og latin. I begyndelsen af årtusindet kiggede han tilbage mod sin ungdom som klassisk pianist, da han spillede sammen med BBC’s Symfoniorkester, og senest er han begyndt at komponere filmmusik. Hans ekvilibristiske evner på klaveret har også gjort ham til en eftertragtet musiker, og det imponerende cv tæller samarbejder med alle fra Steve Gadd og George Benson over Lew Soloff og Jaco Pastorius til Wynton Marsalis, Joe Lovano, Herbie Hancock og såmænd også salig Niels-Henning Ørsted Pedersen.

“Michel Camilo review – it’s remarkable the piano didn’t collapse in defeat.“ – 5/5 stjerner i The Guardian.

“Man kommer ikke uden om, at der er et fascinerende element af musikalsk ekstremsport i hans tilgang til jazzen. At det ekstreme i udførelsen imidlertid ikke obstruerer, men rent faktisk beriger musikken – altså selve indholdet af de numre, der spilles – det er Michel Camilos sejr.“ – 5/6 hjerter i Politiken

Bestil bord i DR Koncerthusets restaurant

Den perfekte start på en aften med magiske musikalske oplevelser foregår i DR Koncerthusets restaurant. Nyd maden, og gå direkte ind til koncerten på få minutter.

Hver måned serverer vi en ny, spændende menu, hvor du kan vælge mellem to eller tre retter, eventuelt med tilvalg af en ostetallerken.

Vinmenuen er specifikt udvalgt til at komplementere månedens menu.

Se ledig tid og bestil bord

 

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyhedsmails om DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til DR Koncerthusets nyhedsmail.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

Toiletter & handicaptoiletter

Her kan du læse mere om, hvor man kan finde koncerthusets mange toiletter og handicaptoiletter.

Mere

Barerne

Ønsker et forfriskende glas vin, en dejlig kop kaffe, eller bare en hurtig snack før koncerten eller i pausen? Læs mere om Koncerthusets barer

Mere

Mobiltelefoni og fotografering

DR Koncerthuset sender ofte koncerter i radioen og på TV. Læs mere om hvad det betyder for dig og reglerne for mobiltelefoni og fotografering.

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundercenteret.

Mere

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset er der både bemandede og ubemandede garderober. Læs mere om vores garderober.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere