0Din kurv er tom

Tomatito y Grupo

5. maj '19 kl. 20:00

Koncertsalen

Tomatito y Grupo

Tomatito y Grupo

Glæd dig til en aften i den lidenskabelige spanske flamencos tegn, når Copenhagen Jazz Festival og DR Koncerthuset præsenterer den uforlignelige guitarist Tomatito med både fuldt band og flamenco-danser i Koncertsalen. 

Den spanske guitarist Tomatito blev et udødeligt navn inden for flamencoen, da han i selskab med ikonet Paco de Lucía akkompagnerede den legendariske cantaor El Camarón de la Isla. I de sidste 18 år frem til hans død var Tomatito flamenco-legendens foretrukne guitarist. For kendere af den spanske flamenco bliver det ikke større inden for den moderne ‘nuevo flamenco’ generation end de tre, som populært betegnet tilskrives flamencoens andet gennembrud i det 20. århundrede.

Tomatito, som har det borgerlige navn José Fernández Torres, blev født i Almería, Spanien i 1958 og voksede op med flamenco i blodet. Allerede som teenager imponerede han den ældre instrumentkollega Paco de Lucía, og kort tid senere begyndte han at spille med kendte cantaores, traditionelle flamenco-sangere, som Enrique Morente og La Susi, inden han som El Cameróns protegé i de næste to årtier blandt andet medvirkede på utallige koncerter verden over og på albumklassikeren “La Leyenda del Tiempo”. Siden da har Tomatito udgivet syv solo-albums, vundet fem Grammy Awards (heraf to Latin Grammy-priser for “Aguadulce” og “Soy Flamenco”) og er i Danmark bl.a. kendt for sin duo med Michel Camilo, hvis passionerede spil slog gnister, da de to sidst gæstede DR Koncertsalen under Copenhagen Jazz Festival 2018. Foruden at være en fantastisk musiker, er Tomatito også kendt som en stor komponist, der har skrevet musik til alt fra symfoniorkestre til teater og film. Tomatito har akkompagneret verdenskendte navne som Elton John, Frank Sinatra, Neneh Cherry, John McLaughlin, Irakere og Chick Corea, men har altid været tro mod flamencoens dybt kunstneriske essens.

“Paco de Lucia wrote the book – those of us following behind him are learning to read it” – Tomatito

Det er med stor glæde, at Copenhagen Jazz Festival og DR Koncerthuset indbyder til flamenco-aften i optimale rammer i Koncertsalen i maj 2019 – samme sted som Tomatito og Michel Camilo optrådte med overvældende publikumstilslutning i 2018. Tomatito turnerer med fuldt band og flamenco-danser.

Bestil bord i DR Koncerthusets restaurant

Den perfekte start på en aften med magiske musikalske oplevelser foregår i DR Koncerthusets restaurant. Nyd maden, og gå direkte ind til koncerten på få minutter.

Hver måned serverer vi en ny, spændende menu, hvor du kan vælge mellem to eller tre retter, eventuelt med tilvalg af en ostetallerken.

Vinmenuen er specifikt udvalgt til at komplementere månedens menu.

Se ledig tid og bestil bord

Antipasti inden koncerten?

Hvis du ikke har tid eller mulighed for til at nyde et besøg i DR Koncerthusets restaurant, kan du i stedet forudbestille en lækker Antipasti inkl. et glas vin, som vil stå klar i vores Barlounge område ved ankomst.

Forudbestil Antipasti menu her

 

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Koncertsalen

Vil du gerne vide mere om vores flotte koncertsal? Her kan du trykke dig videre til koncertsalens univers, og bl.a. se arrangementer og salsoversigt.

Mere

Nyhedsmails om DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig til DR Koncerthusets nyhedsmail.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundercenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere