0Din kurv er tom
Lukket for tilmelding Tilmeldingen her på siden er lukket. Men du kan stadig nå at tilmelde dig ved at skrive til topmode@dr.dk

Musiktopmøde stiller skarpt på kønsbalancen i dansk musikliv

25. mar '22 kl. 10:00

Studie 2

Musiktopmøde stiller skarpt på kønsbalancen i dansk musikliv

Salget er overstået

Musiktopmøde

Sammen sætter vi fokus på kønsbalancen i dansk musikliv. Det sker, når Foreningen Spil Dansk, DR og en række fremtrædende aktører i den danske musikbranche stiller skarpt på dansk musikliv ved musiktopmødet fredag den 25. marts 2022.

Formålet med dagen er at skabe dialog og debat omkring diversitet og mangfoldighed. Hvordan kan vi tænke ny viden ind i arbejdet med at skabe en bedre kønsbalance i dansk musikliv, og hvor kan vi hente inspiration til arbejdet? Hvad skal der til for at påvirke og skubbe til balancen, så vi kan skabe varig forandring? Og hvad er dit bidrag? Du kan være med til at tegne fremtiden ved at tilmelde dig topmødet og lade din stemme blive hørt i debatten.

Vær med når en spændende række af branchefolk og musikfaglige eksperter deler ud af erfaringer, viden og nyeste data. Programmet er sammensat af inspirerende oplæg, temabaserede break-out sessions og en paneldebat. Vi inviterer til en hel dag med løsnings-orienterede diskussioner og involverende dialoger.

Dagen krydres med musikalske indslag og rundes af med en hyggelig netværks reception, hvor der er mulighed for at diskutere dagens forløb over et glas.

Musiktopmødet starter kl. 10.00 og der er check-in, kaffe og croissant fra kl. 9.00.

Se det fulde program her

Invitationen er personlig og du kan ikke invitere andre. Du har dog mulighed at videregive din plads til én anden relevant person i din organisation, hvis du ikke kan deltage.

Vi glæder os til at se jer!

Gustav Lützhøft, Ledende redaktionschef i DR
Jørgen Thorup, Formand for Foreningen Spil Dansk
i samarbejde med musiktopmødearrangørerne*.

*IFPI, Dansk Live, Autor, DAF, DMF, DPA, DKF og Musikforlæggerne.

For spørgsmål vedr. musiktopmødet skriv til topmode@dr.dk.

Program

Radiovært Marie Louise Toksvig, styrer dagen og debatten


Download
programmet
9.00 - 10.00

Check-in (kaffe og croissant)

10.00 - 11.40

Velkommen Henrik Bo Nielsen, direktør for Kultur, Børn og Unge i DR Oplæg Jørgen Thorup, formand for Foreningen Spil Dansk og Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef i DR Ny viden To rapporter giver nye indblik i kønsbalancen i dansk musikliv. ´Kvinderne i Musikken´: Marianne Fruergaard, Bandakademiet ´Hvor er kvinderne i musikken?’: Maj Baltzarsen, Analyse & Tal Inspirationsoplæg Tine Arentsen Willumsen, Above & Beyond: Oplæg om, hvorfor diversitet og inklusion er så vigtigt, og hvilken rolle skjulte fordomme spiller

11.40 - 12.00

Pause (kaffe og frugt)

12.00 - 13.15

Inspirationsrum - Lær af andre Lyt til oplæg fra inspirerende folk fra branchen, der forsøger at gøre en forskel, og gå i dialog med andre i rummet for at finde løsninger på udfordringerne. Du vil på dagen få information om, hvilket inspirations- rum du skal deltage i. Studie 1 - ‘Du er ikke alene’ (fællesskab og netværk) Hvorfor halter kvinder efter mænd, når det kommer til at dyrke netværk, og hvordan kultiverer vi flere fællesskaber, så vi kan skabe et mere mangfoldigt musikliv? Mød Liselotte Lyngsø (fremtidsforsker), Karen Vincent (She Can Play) og Gry Harrit (Musikbevægelsen af 2019). Facilitator: Adina Stroe Ren, vært på Detektor. Studie 2 - ‘Du er’ (sprog og diskurs) Hvordan taler branchen og medierne om kvindelige artister, og hvordan ændrer vi sproget og den måde, vi formidler dem på, så vi aktivt inviterer flere ind i musiklivet? Mød Cecilie Nørgaard (kønssociolog), Ihan Haydar (musiker og vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2022) og Benedicte Pierleoni (Baby In Vain). Facilitator: Annika Wetterling, vært på DR Nyheder Digital. Studie 3 - ‘Til banken’ (den musikalske fødekæde) Hvordan bryder vi med magtstrukturer og kønsstereotype forventninger, så vi ser den enkelte artists potentiale med henblik på at kunne leve som professionel musiker? Mød sanger og sangskriver Fallulah, Jakob Sørensen (The Bank) og Jeppe Skjold (Forbrændingen). Facilitator: Julie Toft, vært på P1 Morgen.

13.15 - 14.00

Frokost

14.00 - 15.30

Paneldebat del 1 - Tag selv ansvar Musikere, magthavere og gatekeepere går i dialog og diskuterer,hvor og hvordan der er brug for handling i fødekæden. I panelerne sidder blandt andet Casper Bengtson, direktør for Universal, Lotte Trangbæk, generalsekretær i Danske Musik- og Kulturskoler, Esben Marcher, sekretariatschef for Dansk Live, Signe Bisgaard, studieleder på Det Jyske Musikkonservatorium m.fl. Ordstyrer: Marie Louise Toksvig

15.00 - 15.20

Pause (kaffe og kage)

15.20 - 15.50

Paneldebat del 2

15.50 - 16.05

Opsamling Tine Arentsen Willumsen samler op: ’Walk the talk’ – hvad du helt konkret kan gøre både som virksomhed og individ.

16.05 - 16.15

Musik

16.15 - 18.00

Snacks, drinks og networking Dagen vil blive krydret med musikalske overraskelser. Oplev blandt andre Pil, der vandt KarriereKanonen 2021, og sanger og sangskriver Tina Dickow