DR Koncerthuset og Covid-19 - Klik for at læse mere
X Created with Sketch.
0Din kurv er tom

Mød solisten: Leonidas Kavakos

Mød solisten: Leonidas Kavakos

“At se på de store komponisters partiturer er som at betragte et ufattelig smukt landskab”, siger den græske violinist og dirigent Leonidas Kavakos.

Den 20. og 21. september er han tilbage i DR Koncerthuset som solist i Stravinskijs Violinkoncert – vittig, dansende og knivskarp musik, hvor barokmusikken møder det 20. århundrede.

Se Kavakos fortælle om sit syn på musikken her:

Om Leonidas Kavakos

Kavakos blev født i 1967 i en græsk musikerfamilie af folkemusikere og klassiske musikere. Han begyndte tidligt at spille selv, og 12 år gammel blev han som den yngste nogensinde optaget i EU’s Ungdomsorkester.

Kavakos fik sit internationale gennembrud, da han som ganske ung vandt Paganini Konkurrencen i Genova og Sibelius Konkurrencen i Helsinki. Gennem årene har han været solist hos alle verdens førende orkestre, bl.a. Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne og Berliner Filharmonikerne, og i dag står han på toppen af sin solistkarriere.

Første gang Kavakos optrådte med DR SymfoniOrkestret var i 2006, og siden 2015 har han optrådt her hvert år – også som dirigent.

Han ejer fem forskellige violiner, som han bruger på skift alt efter repertoiret – bl.a. en Stradivarius violin fra 1734, som han erhvervede sig sidste år.

Læs mere om koncerten