0Din kurv er tom

Mens vi venter… ­musikoplevelser i stuen

Mens vi venter...

I denne tid er vi mange, der venter. Både på at få hverdagen tilbage, som vi kender den, men også på at få lov til at mødes og dele små og store oplevelser med dem, vi holder af. Musik er noget af det, der virkelig binder os sammen, og vi glæder os til at fylde DR Koncerthuset med mennesker, musik og masser af liv igen.

Mens vi venter på at den levende musik vender tilbage, vil vi gerne dele en masse musik og historier fra DR Koncerthuset med dig, som du kan gå på opdagelse i lige når du har lyst. God fornøjelse!

Gå på opdagelse i store øjeblikke

DR Koncerthusets YouTube-kanal er fuld af store koncertøjeblikke, som du kan opleve – og genopleve – som flotte tv-produktioner. Her er alt fra symfoniske brag og lækre jazzhits til børnesange og fantastisk filmmusik, alt sammen spillet og sunget af DR’s kor og orkestre.

Phillip Faber giver dig en guidet kanalrundtur lige her:

Meget mere på YouTube

Torsdagskoncerter i nyt format

Nu sender vi igen levende musik fra DR Koncerthuset!  DR Symfoniorkestrets Torsdagskoncerter er nemlig spiret frem igen i et nyt format, hvor små grupper af sangere og musikere optræder live på scenen i Koncertsalen – uden publikum, men med mikrofoner, teknikere og radioværter, så du igen kan opleve musikken direkte på DR P2 torsdag aften, eller når du har lyst i DR’s radioapp.

Meget mere om det nye format her

Mød chefdirigenterne

Hvordan er det at være international topdirigent, når hele verdens kulturliv pludselig lukker ned? Se interviews og videohilsner med vores tre udenlandske chefdirigenter, som har hver deres vidt forskellige corona-fortælling.

Fabio Luisi

DR Symfoniorkestrets chefdirigent Fabio Luisi har pludselig fået god tid til at lave mad, skrive musik og eksperimentere i sit parfumeværksted. Kom med på rundtur i hans lejlighed og hør hvordan han selv blev ramt af corona-situationen.

Læs mere
Miho Hazama

At dirigere ’P8 Jazz alive’ i en tom koncertsal mindede DR Big Bands chefdirigent Miho Hazama om, hvor dybt afhængig hun som kunstner er af sit publikum. Mød hende her i sin newyorker-lejlighed, hvor hun skriver musik på livet løs.

Læs mere
Marcus Creed

DR Vokalensemblets chefdirigent Marcus Creed måtte bogstaveligt talt stå af toget, da den første corona-aflysning ramte ham midt i et stort indspilningsprojekt.

Læs mere

Stream koncerter med DR's kor og orkestre

Flere gange om ugen sender DR2 flotte koncertoptagelser med DR’s kor og orkestre i TV – men du kan også vælge at opleve koncerterne som streaming, lige når du har lyst. På DRTV finder du alt fra store messer af Mozart, Verdi og Brahms til meditativ kormusik med DR Vokalensemblet, jazz-eksperimenter med DR Big Band og DR Symfoniorkestrets store soundtrack-koncerter med musik fra film og spil.

Find koncerterne her:

DR2 Klassisk / DR2 Jazz / DR2 Soundtrack / DR2 Klassisk: Guld fra arkivet

Morgensang med Philip Faber

Kom med bag kulissen på DR1’s populære Morgensang med Phillip Faber. Vi har samlet videoer, som går tæt på tv-produktionen og Phillip Faber selv – og så kan du se, hvordan det ser ud, når over 200.000 danskere hver dag synger med hjemme fra stuen.

Selv statsministeren og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er blandt dem, der følger det populære program!

Meget mere morgensang her

Virtuelle jamsessions med musikere fra DR's kor og orkestre

Her i corona-tiden savner musikerne og sangerne i DR’s kor og orkestre ikke bare publikum, men også hinanden. Nogle af dem har fundet hinanden musikalsk, selvom de er hjemme hos sig selv – fx to cellister fra DR Symfoniorkestret og to musikere fra DR Big Band.

Online Jazz-session: Kaspar Vadsholdt og Mads la Cour jam – Anthropology

Virtuel, klassisk celloduet: Saint–Saens: Le Cygne

Musikformidling i børnehøjde

DR Musikariet har igennem mange år udviklet undervisningsmateriale til skolekoncerter. Som noget nyt har vi nu valgt at arbejde med videoer og har produceret en række klassiske instrumentpræsentations videoer, der er målrettet 0.–4. klasse.

Gå på opdagelse i vores videoer

Vi støtter danske kunstnere og rytmisk musik

Vi har i DR Koncerthusets 11 år lange levetid haft et skarpt fokus på at præsentere så mange rytmiske koncerter med danske kunstnere for publikum som overhovedet muligt – både de allerstørste danske etablerede artister og nye talenter fra et bredt udsnit af rytmiske genrer og musikalske strømninger.

Læs mere her

Lyt til DR Symfoniorkestrets Torsdagskoncerter

Når man ikke kan opleve det symfoniske brus live i Koncertsalen, kan man til gengæld lytte til DR Symfoniorkestrets Torsdagskoncerter online, lige når man har lyst. Vi har samlet denne sæsons koncerter på en side, hvor du også kan læse eller downloade programmerne, mens du lytter.

Læs mere her

Gå på opdagelse i vores kalender

Hvad end du er til store symfonier, jazz, kor, rock eller pop - så er der masser af koncerter at glæde sig til!

Se alle koncerter
Lyt til DR Symfoniorkestret

Lyt til DR Symfoniorkestrets Torsdagskoncerter - med interviews, baggrundshistorier og musik i allerbedste lydkvalitet.

Lyt med
Mærk magien

Musikken er det bærende element i DR Koncerthusets DNA. Mærk magien i DR Koncerthuset, når nogle af verdens bedste musikere skaber musik i DR Koncerthusets fire sale.

Mærk magien