0Din kurv er tom

DR Symfoniorkestret Ny sæson 2020-21

Velkommen til DR Symfoniorkestrets sæson 2020-21, som byder på et væld af fremragende gæstekunstnere, eventyrlige musikalske fortællinger og værker, hvor scenen i Koncertsalen fyldes af både kor, solister og orkester.

Læs mere om sæsonen og tegn abonnement

Løssalg starter den 1. marts klokken 11.00.

Vi åbner sæsonen med Mahlers mægtige 2. symfoni og fortsætter med Sibelius, Tjajkovskij, Wagner og meget mere – for ikke at tale om 250-års jubilaren Beethoven, som vi fejrer sammen med udsøgte gæstekunstnere.

Gennem hele sæsonen får DR Symfoniorkestret besøg af en række internationale navne, som er med til at give musikken ekstra glans og dybde – fra solister som Leonidas Kavakos, Vilde Frang og Khatia Buniatishvili til dirigenter som Herbert Blomstedt og Christoph Eschenbach.

Vi glæder os til at præsentere en lang række storslåede musikalske værker i vores skønne Koncertsal i DR Koncerthuset – og til at fortsætte det fantastiske samarbejde med chefdirigent Fabio Luisi.

Læs Orkesterchef Kim Bohrs forord til sæsonen 2020-21

Koncertserier med perspektiv

Vil du følge DR Symfoniorkestret gennem hele sæsonen, kan du med et abonnement komme tæt på orkestret og få nye perspektiver på musikken med et særligt udvalg af koncerter.

I DR Symfoniorkestrets abonnementsserier har vi sammensat et udvalg af sæsonens koncerter på en måde, som tilsammen danner et unikt musikalsk billede og viser dig mange sider af orkestret og den klassiske musik.

Gå på opdagelse i sæsonens seks spændende koncertserier – og vælg selv, om din foretrukne koncertdag er torsdag, fredag eller lørdag.

Læs mere om sæsonen og tegn abonnement

Løssalg starter den 1. marts klokken 11.00.