Debattentur
Vær med på en skræddersyet rundvisning og oplev DR Byen, Danmarks største medievirksomhed.
Med dette særarrangement kommer du helt tæt på DR’s største live nyhedsprogram. I Debatten på DR2 udfordrer Clement Kjersgaard Danmarks magthavere og meningsdannerne på direkte tv.
Du får bl.a. lov til at opleve, hvordan Clement varmer op til et program, hvor mange kameraer der skal til for at filme 100 publikummer og 10 gæster, og hvordan man afslutter en live debat helt præcist på minuttet.
Rundvisningen starter 18.15 og indledes i DR Byens reception. Rundvisningen giver indblik i moderne medieproduktion og fortæller, hvordan DR Byen er opbygget. I det omfang igangværende optagelser og prøver giver mulighed for det, kigger vi indenfor i studierne.
Efter den indledende rundvisning går turen til publikumsfoyeren, hvor der er tid til en sandwich og en forfriskning. Herefter starter opvarmningsdebatten og selve live-showet. Programmet slutter ca. 20.50.
Denne rundvisning er kun for grupper. For bestilling, kontakt rundvisninger & gruppesalg, mandag – fredag mellem kl. 11:00-16:00 på tlf. 35 20 62 62.
Minimumsalder 16 år.
OBS! Pt. er alle Debattenture udsolgt.