Barer i DR Koncerthuset

Kom og nyd et glas vin, en af vores mange øl, en drink eller en varm kop kaffe/the.

Gå i baren før og efter koncerten

Kom i god tid og nyd stemningen i Koncerthuset med et glas vin, en af vores mange øl, en drink eller en varm kop kaffe/the. Vi har et stort udvalg, som kan friste de fleste.

Baren åbner en time før koncertstart samt en time efter, så du har rig mulighed for en god start og en fin afslutning på koncerten. Der er masser af hyggelige hjørner og kroge samt en skøn udsigt ud over Amager Fælled.

Se barkort

Klangbar før dit arrangement

Klangbar er DR Koncerthusets helt egen røde containerbar placeret lige foran indgangen. Fra maj til oktober kan her nydes en lækker kop Emeyu te eller Prolog kaffe, kolde fadøl, lækre cocktails fra Mikropolis og meget andet.

Vores store terrasse indbyder til hygge i solen og der vil på udvalgte dage i sommermånederne være live musik eller DJ der sørger for at stemningen er helt i top.

Foto: Christian Larsen

Åbningstider

Åbningstid: 08:00 – 18:00 (fra maj - oktober)

Ved arrangementer i DR Koncerthuset holder Klangbar åben til arrangementet starter.

Bemærk: Der kan forekomme ændringer i åbningstider ved sygdom, eller dårlige vejrforhold.

Torsdagsbar

Der er Torsdagsbar hver solskins-torsdag fra kl. 16-20, hvor man blandt andet kan nyde en lækker cocktail fra Mikropolis i solen.

Til at sikre den sprødeste stemning har vi til sommerens torsdagsbarer allieret os med dj’s fra NGO'en og fællesskabet Future Female Sounds, der siden 2017 har arbejdet med missionen om at gøre dj-kulturen og -faget tilgængeligt for flere kvinder og minoriserede grupper verden over.

'Musikbranchen kan være et svært sted at navigere som ung dj eller kunstner. Og selvom musik ikke har noget køn, så afspejler line-ups stadig ikke samfundet. Det er ærgerligt, for vi risikerer at gå glip af fremtidens talent'

Tia Korpe, grundlægger og direktør (Future Female Sounds)

Gennem workshops, events, talks og bookings har NGO'en uddannet over 1000 nye dj's i København, Berlin, Paris, Tunis og Cairo, der spiller alt fra acid til amapiano. (solskins)torsdage mixer de os gennem en række musikalske genrer foran DR Koncerthusets røde container.

 

Koncerter i Klangbar under Copenhagen Jazz Festival 2022

Foto: Christian Larsen