Vær opmærksom på…

Vi bestræber os altid på, at det skal være den bedste oplevelse for vores publikum at komme i DR Koncerthuset. Vi gør os meget umager for at serviceniveauet altid er i top, og at alle føler sig velkommen. Men for at vi kan nå helt i mål har vi også behov for, at vores publikum og gæster overholder nogle få hus-regler. Læs mere om DR Koncerthusets regler herunder.

Rygning
Rygning er ikke tilladt indendørs i hele DR Byen, inkl. naturligvis i Koncerthuset.

Mobiltelefoner, foto og video
Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelser med hele vores publikum.

For mange af os er billeder og videooptagelser en del af totaloplevelsen. Det er med til at forlænge oplevelsen og gør, at vi senere kan gense højdepunkter samt gense de mest gribende koncertøjeblikke. Når du bruger din mobiltelefon til at tage billeder, optage video eller uploade direkte på sociale platforme under en livekoncert eller et arrangement, så bør du altid gøre dette med omtanke for dit med-publikum, så du ikke er til gene for nogen.

VIGTIGT
En sjælden gang imellem har vi af hensyn til de medvirkende kunstnere, radiolyttere og publikum restriktioner for brug af mobiltelefoner og mobilevideo optagelser. Er der særlige regler for brug af digitale medier eller mobiltelefon under en koncert, så vil det tydeligt fremgå på informationen til arrangementet.

 

Mere om DR Koncerthusets regler