DR Koncerthuset er også børnenes koncerthus
DR Koncerthuset er for alle. Også for børn! Faktisk er næsten hver fjerde koncertgænger i DR Koncerthuset børn og deres familier. Dermed er DR Koncerthuset et af de ‘yngste’ koncerthuse i verden. Og vores hus har i den grad plads til børn – her er der plads til leg, sang, dans og frem for alt begejstring!
Vi gør hvad vi kan for at skabe de allerbedste oplevelser for de yngste, de mellemste og de unge – og der er plads til alle. Vi er både glade og stolte af at vi lægger scene og hus til børnekoncerter, skabt for børn og på deres præmisser.