Parkering og Transport
OBS! Vedr. afspærring af parkeringspladser i tidsrummet 07-17 i hverdage
I forbindelse med et kommende byggeri, parkeringskælder og ny underjordisk metrostation til M5 linjen på DR’s parkeringsplads skal der foretages jordbundundersøgelser. Derfor vil parkeringspladsen være delvist afspærret i hverdage mellem 07-17. Dette vil stå på indtil jul.
Der vil i dagtimerne mandag – fredag være spærret for offentlig parkering mellem 07.00 og 17.00.
Vi henstiller derfor til at benytte Metro og Bus til dit besøg i DR Koncerthuset. da du skal finde alternative parkeringsmuligheder, i det lukkede tidsrum.
Hvis du kommer i bil, vil vi henvise til P-pladsen ved IT Universitet eller Bella Centret, som er et metrostop længere ude mod Vest Amager.
DR Koncerthuset ligger på Ørestads Boulevard 13, København S, og der er gode transportmuligheder.
DR har indgået et samarbejde med Q-Park, som står for opsynet med P-pladsen ved metroen.
Du kan her se et kort over området.
OBS! Parkering skal forudbetales.
Det vil sige, at du i billetautomaten køber parkering til et bestemt tidsrum.
Parkering kan forudbetales i billetautomaterne på parkeringspladsen ved indtastning af bilens registreringsnummer. Alternativt kan parkering betales gennem EasyParks app.
NB: Du kan parkere gratis i afmærkede båse i op til 15 minutter ved af- og pålæsning. Husk P-skiven.
Priser:
Mellem kl. 00.00-16.00: 30 kr. per time
Mellem kl. 16.00-24.00: 20 kr. per time
EasyPark App
Det er muligt at betale og forlænge din parkering med EasyParks app. Områdekoden til DR Koncerthusets parkering er 3491.
Ved at benytte EasyParks app til betaling af parkering opkræves et tillæg på 15% af den samlede parkeringspris.
Handicapparkering
På parkeringsarealet findes ni gratis handicapparkeringspladser - husk synligt Handicapparkeringskort i forruden. Det er muligt at parkere bilen gratis på alle afmærkede parkeringspladser til personbil*), hvis der ikke er flere ledige handicapparkeringspladser.
*)MC pladser og andre særligt afmærkede p-pladser må ikke benyttes!
Hybrid- og elbiler
Der er et begrænset antal p-pladser med ladestandere. Du har mulighed for at lade din bil, mens du er til koncert i DR Koncerthuset. Vær dog opmærksom på, at der er begrænset ladetid på max fire timer og du skal derfor stille din P-skive. Al parkering med el-bil eller plugin-hybrid ved DR Koncerthuset, kræver betaling af P-afgift ved betalings-standerne på stedet.
Metro og bus
Der er metroafgange til og fra DR Byen-metrostation ca. hvert 5. min. Metroen kører hele døgnet alle ugens dage (den grønne linje M1 mod Vestamager).
Buslinje 33, 35, 77 og 78 har alle stoppested ved DR Byen på Amager Fælledvej. Herfra tager det kun få minutter at gå til DR Koncerthuset.
Cykler
Cykler kan parkeres under Metrobanen. Det er ikke tilladt at parkere sin cykel op ad DR Koncerthuset, da det kan blokere for flugtveje.