Med et abonnement til serie F2 får du en række fredagskoncerter i kalenderen, som virkelig er værd at se frem til.

Her venter en række dirigenter i særklasse, som alle har et indgående kendskab til DR Symfoniorkestret og til musikken, som de har valgt at dirigere. Og hver især sætter de deres dybt personlige præg på værkerne, som forplanter sig til orkestrets musikere.

Chefdirigent Fabio Luisi tager livtag med nogle af de smukkeste senromantiske orkesterværker, der findes, og Tugan Sokhiev vender tilbage efter en sensationel koncert med orkestret i sidste sæson. Legenden Herbert Blomstedt har næsten kultstatus for sin dybe musikforståelse, og den unge Dmitry Matvienko har med sin stærke indlevelse og autoritet vist sig som en værdig Malko-vinder.

Den østrigske stjernedirigent Manfred Honeck har valgt et spændende program til denne series koncert med DR Symfoniorkestret, og den finske mesterdirigent Esa-Pekka Salonen kaster sig ud i et moderne storværk, som er elsket i koncertsale verden over.

Tegn abonnement Gentegn abonnement

Hvis du ikke kan finde ledige pladser i den ønskede priszone: Kontakt DR Koncerthusets Billetkontor på tlf. 35 20 62 62.

Koncerter i serien

50% rabat for unge under 30 år

Børn og unge under 30 år får 50% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre. Du kan se om en koncert har U30 rabat ved at vælge et sæde i salsplanen. Herefter kan du se hvilke billettyper/priser der kan vælges til den pågældende koncert. Husk at legitimation skal forevises på forlangende ved indgangen. U30-rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.

Tegn abonnement