Chefdirigent Fabio Luisi
Den italienske stjernedirigent Fabio Luisi er chefdirigent for DR Symfoniorkestret. Han har tidligere haft topposter ved bl.a. Metropolitan Operaen i New York og Zürich Operaen.
Sæson 2023-24 er den italienske stjernedirigent Fabio Luisis ottende sæson som chefdirigent for DR Symfoniorkestret.
Luisi er kendt for sit dybe, personlige engagement i musikken, og samtidig er hans musikalske erfaring og spændvidde enorm – med tidligere chefposter hos bl.a. Metropolitan Operaen i New York, Wiener Symfonikerne og Zürich Operaen.
Fabio Luisi har opbygget et nært forhold til DR Symfoniorkestrets musikere, og foreløbig varer hans kontrakt frem til 2026.
”Musikerne i DR Symfoniorkestret er utroligt åbne og inspirerende at arbejde med. Der har været en særlig forståelse mellem os fra begyndelsen, og i dag er det, som om vi tænker på samme måde, uanset hvad vi spiller.”
Det er, som om musikerne og jeg tænker på samme måde, uanset hvad vi spiller.
Grammy-vinder i New York
Fabio Luisi står bag en lang række prisvindende albums. Han har bl.a. vundet en amerikansk Grammy for en indspilning fra Metropolitan Opearen, som fik New York Times til at skrive om hans ”spændende, indsigtsfulde og overbevisende lederskab”.
Se Fabio Luisi og DR Symfoniorkestret på DRTV
Gå på opdagelse i DR Symfoniorkestrets mange koncerter på DRTV.
Gå til DRTVVild med de danske komponister
Fabio Luisi står i spidsen for DR Symfoniorkestrets anmelderroste indspilninger for pladeselskabet Deutsche Grammophon, nemlig udgivelsen af Carl Nielsens samlede symfonier og solokoncerter.
I det hele taget er Fabio Luisi blevet en stor fan af de danske komponister i løbet af sine år med DR Symfoniorkestret. ”De danske komponister har en smuk og intens enkelhed i deres udtryk. De går direkte til kernen," siger Luisi. ”Det er noget, som går igen fra Nielsen til de nulevende komponister, og den er en del af den musikalske arv i DR Symfoniorkestret.”