
KONCERTPROGRAM
Kompasset snurrer i alle retninger. Skattekortet foldes ud, og kursen er sat til det symfoniske brændpunkt.
MUSIK FRA
Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull
Sahara
The Goonies
Lawrence of Arabia
Jumanji
King Kong
National Treasure
The Adventures of Tintin
PAUSE (30 MINUTTER)
Uncharted III
Mummy
Tomb Raider
Angels And Demons
Temple of the Doom
Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull
Indiana Jones and the Last Crusade
Indiana Jones and the Raiders of the Lost Ark
RAIDERS OF THE SYMPHONY
Del din oplevelse
#DRKoncerthuset
Du er trådt ind i et sandt skatkammer af symfoniske juveler og filmmusikalske perler, der udforsker lyden af gådefulde tempelruiner, mystiske tegn og symboler, den tætte jungle, sandblæste ørkener og støvede museer. Det er kernen i de fantastiske fortællinger og eventyrlige rejser gennem historien og arkæologien, som aftenens musik sætter lyd på.
Og lyt godt efter. X markerer stedet.
DR Symfoniorkestret er i det eventyrlystne hjørne, og koncertens kronjuvel er John Williams’ ikoniske musik, der portrætterer arkæologiprofessoren Dr. Jones, og hans mange jagter på forbandede skatte og forbryderiske nazister.
DR Symfoniorkestret elsker at spille musik af John Williams. Som en sand symfonisk mester har han udover musikken til Indiana Jones-pentalogien jo også har givet os lyden af Star Wars, Harry Potter, E.T., Superman, Jurassic Park og meget mere. Og nok er han et geni i sin egen ret, men John Williams har ikke helt selv opfundet lyden af alt dette. Som andre store komponister står han på skuldrene af sine klassiske forgængere. Prøv fx at finde den engelske komponist Gustav Holsts musik til planeten Mars fra værket Planeterne (fra 1917!) på din streaming-tjeneste og hør nummeret lige før du sætter Imperial March fra Star Wars på... Eller prøv at gå på YouTube og spørg, om John Williams er en tyv. Så vil du finde videoer, der forklarer, hvordan John Williams ligger tæt op ad klassiske komponister som Tjaikovskij, Stravinskij, Chopin, Korngold, Dvorák – komponister, som ofte er på programmet til DR Symfoniorkestrets klassiske koncerter. Endnu et skatkammer af uendeligt guld at udforske.
Soundtrack-koncerter som Raiders of the Symphony er en vigtig del af DR Symfoniorkestrets
virke. Vi gør det på vores egen måde, og vi spiller kun meget sjældent musikken samtidig med, at filmen vises på et lærred. For vi ønsker at sætte musikken i forreste række og sammensætte de bedste koncerter på musikkens egne præmisser. Næste gang du er på YouTube, så find lige DR Koncerthusets kanal. Her finder du bl.a. videoklip med mange tracks fra de store soundtrack-koncerter, vi har præsenteret de sidste par år, som fx Fantasymphony, Duellen – Morricone trækker først, Agents Are Forever og Galaxymphony. Hvis du ikke allerede kender koncerterne, er der masser af musikalsk underholdning fra den øverste hylde at gå ombord i efter oplevelsen her i aften.
Men der er intet som den ægte vare, og nok skal film ses i biografen – eller streames i sofaen – men de skal høres i koncertsalen. Eller med Dr. Jones (næsten) egne ord: it belongs in a concert hall.
Velkommen til et musikalsk eventyr, som folder sig ud her i musikkens tempel i DR Koncerthuset. Det spænder fra den rene ondskab til levende døde, mystik og gåder og til det nærmest mirakuløse. Eller måske er det blot en jagt på en skat fyldt med guld og juveler i toner og rytmer. Men musik er noget, vi deler.
Raiders of the Symphony i DR Lyd og på DRTV
Koncerten fredag 18. august bliver sendt direkte i P2 Koncerten og kan derefter høres i DR LYD.
Koncerten bliver sendt på DR2 i december 2023 og kan derefter findes på DRTV i serien DR2 Soundtrack, hvor du også kan finde tidligere filmkoncerter med DR Symfoniorkestret.
Hør også musik fra film og computerspil i P2-programmet Stegelmanns Score, hvor Jakob Stegelmann og hans medvært Ida Rud spiller ny og gammel symfonisk musik fra film, spil og tv-serier.
Se alle links til DRTV og DR LYD nedenfor.
Film skal ses i biografen. Og den bedste filmmusik skal opleves live i DR Koncerthuset!
Oplev lyden af de bedste soundtracks med DR Symfoniorkestret og stærke gæstekunstnere i en spektakulært oplyst Koncertsal. Vores film- og soundtrackkoncerter byder på alt fra westernmusik til filmhits fra Hollywood og ikoniske tegnefilm.
Se alle film- og soundtrackkoncerter