0Din kurv er tom

Brandee Younger Trio

6. jul '23 kl. 21:00

Studie 2

Brandee Younger Trio

Future Sound of Jazz / CJF 2023

Den Grammy-nominerede amerikanske harpist Brandee Younger har spillet med kunstnere som Pharoah Sanders, Lauryn Hill og John Legend og er resultatet af en baggrund med lige dele Alice Coltrane og klassisk musik. På Copenhagen Jazz Festival 2023 besøger hun Danmark og DR Koncerthuset for første gang med sin trio, og sit nye album 'Brand New Life' som har været ugens album på P8 Jazz.

Brandee Younger er blandt jazzhistoriens få store navne med harpen som hovedinstrument og bliver af flere anmeldere betegnet som den primære drivkraft bag instrumentets genkomst i disse år. I 2022 modtog hun som den første afroamerikanske kvinde nogensinde en Grammy-nominering i kategorien Best Instrumental Composition for nummeret “Beautiful Is Black”. Sangen er fra hendes gennembrudsalbum ”Somewhere Different” (2021) – det første på det ikoniske Coltrane-pladeselskab Impulse! Records, som også udgiver det kommende “Brand New Life” i april 2023.

Med inspiration fra fortidens harpeheltinder som Alice Coltrane og den skammeligt oversete Dorothy Parker agerer Younger bindeled mellem datidens jazzharpister og den “nye” generation af jazzmusikere, der blander elementer fra hiphop, jazz, soul og funk – fra harpens bløde klang til mere rå moderne fusioner. Hendes talent har gjort hende i stand til at bygge bro mellem en lang række forskellige udtryk i kraft af samarbejder med kunstnere som Pharoah Sanders, Jack Dejohnette, Lauryn Hill, Charlie Haden, John Legend, The Roots, Makaya McCraven m.fl.

Grammy-nomineringen er dog blot den seneste af mange succeser for Brandee Younger, der foruden sin karriere som udøvende musiker arrangerer koncerter, underviser hos både New York University og The New School College of Performing Arts og er musikpolitisk engageret til fordel for både harpen og andre afroamerikanske kunstnere. Hendes komposition “Hortense” var en del af Netflix-dokumentaren “Beyoncé: Homecoming”, og i 2019 blev hun valgt som én af de deltagende kunstnere i Quincy Jones’ og Steve McQueens’ koncertserie “Soundtrack of America”, der fejrede den enorme indflydelse fra afroamerikansk kultur på moderne musikhistorie.

Når Brandee Younger for første gang præsenterer sin musik i Danmark i DR Koncerthuset på Copenhagen Jazz Festival 2023, har hun allieret sig med sin egen trio, der består af New Yorker-trommeslager Allan Mednard (Kurt Rosenwinkel, Aaron Parks, Lauren Henderson m.fl.) og bassist Rashaan Carter, der også leverede bunden på “Somewhere Different”. Copenhagen Jazz Festival og DR Koncerthuset er stolte af at kunne præsentere et unikum fra den moderne amerikanske jazz, der har skabt sin helt egen stemme på et ofte overset instrument i jazzen.

Middag før koncerten?

DR Koncerthuset inviterer til store koncertoplevelser, og imødekommer alle sanser – herunder også smagssansen – når aftenen indledes ved et smukt dækket bord i DR Koncerthusets restaurant med panoramaudsigt, højt til loftet og servering af dejlig mad og fine vine. Dermed er tonen for en særlig aften slået an. Køkkenet bygger på lokale sæsonbaserede råvarer, med smagsnuancer og inspiration fra madkulturer verden over, med fokus på økologi og bæredygtighed. Det er muligt at vælge i mellem kød eller vegetarisk menu. (Vegetarisk menu skal vælges på forhånd, og kan ikke vælges på aftenen, oplys venligst dette ved booking).

Bestil 2 retter: 290 kr. eller 3 retter: 370 kr.

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb middag i restauranten

Tapas før koncerten?

Inden koncerten tilbyder vi appetitvækkende tapas og lette anretninger. Vi tilbyder vi 5 -7 små delikate serveringer med mulighed for yderligere tilvalg af gode vine med mere. Anretningerne baserer sig på sæsonens friske råvarer og indeholder fisk/kød, grønt & ost/sødt. Kan også bestilles vegetarisk.

Tapas koster 190 kr. ved forudbestilling

Læs mere om DR Koncerthuset Restaurant & Bar og vores sortiment her

Køb Tapas her

 

Garderobe og tasker

I DR Koncerthuset skal overtøj og større tasker afleveres i garderoben. Læs mere om vores garderober og priser her.

Mere

Studie 2

Vil du gerne vide mere om vores flotte Studie 2? Her kan du trykke dig videre til studiets univers, og bl.a. se arrangementer og google view.

Mere

Nyheder fra DR Koncerthuset

Gå ikke glip af de seneste nyheder om bands, kunstnere og DR Koncerthuset. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig nyheder fra DR Koncerthuset.

Mere

Værd at vide før din koncert

Skal du hurtigt have styr på alt det praktiske før din næste koncertoplevelse? Her kan du læse al information, som er relevant før, under og efter din koncert.

Mere

Sociale medier

Koncerten starter ofte foran skærmen for mange af os – og DR Koncerthuset ser selvfølgelig med og vil gerne dele jeres allerbedste koncertoplevelse. Læs mere om brug af sociale medier

Mere

DR Koncerthusets Kundecenter

Læs mere om DR Koncerthusets Kundecenter, hvor du kan få informationer om åbningstider, hittegods og kontakt til kundecenteret.

Mere

Tilgængelighed

Her kan du læse mere om DR Koncerthusets tilgængelighed for handicappede, både i forhold til parkering, offentlig transport og siddepladser i Koncertsalen.

Mere

Parkering og transport

Læs mere om DR Koncerthusets omkringliggende parkeringsmuligheder, samt muligheder for offentlig transport til og fra din koncert.

Mere