Kalender

Fantastiske stemmer: In memoriam

fre 03. november 2023 kl 19.30

Event er afholdt

Som optakt til deres USA-turné præsenterer DR Vokalensemblet og æresdirigent Marcus Creed et vidtfavnende musikalsk program, som kredser om minder, erindring og afsked – inspireret af november måneds Allehelgen og den internationale Armistice Day. Musik af bl.a. Mendelssohn, Kodály og Arvo Pärt.

Se programmet her

USA har en stærk og levende kortradition, bl.a. i kraft af sine hæderkronede universiteter.

Sammen med deres æresdirigent Marcus Creed har DR Vokalensemblet opbygget et nært forhold til koret på Yale University, og denne koncert i Trinitatis er optakten til endnu et besøg, hvor de danske korsangere giver koncerter på de to berømte universiteter.

Koncertens og turnéens musikalske program kredser om kredser om minder, erindring og afsked – inspireret af november måneds to store mærkedage, Allehelgen den 5. november og den internationale Armistice Day, som markerer våbenhvilen efter 1. Verdenskrig.

Komponisten Felix Mendelssohn spørger, med tekst fra Salmernes Bog, hvorfor menneskeheden så ofte tyr til kamp, mens Bohuslav Martinu skildrer en gammel tjekkisk fortælling om en ung pige, som venter i syv år på, at hendes elsker vender tilbage fra krigen, og i Zoltan Kodalys Este dal beder en ung soldat i et fremmed land om beskyttelse, mens han slår sig ned om natten for at sove.

I vores egen tid har svenske Bitta Byström sat musik til et digt af Poul Borum - et drømmelandskab, hvor måneskin oplyser de mennesker, vi kender og elsker, mens den moderne mester Arvo Pärt griber til latinske strofer, hvor lyset betyder et farvel til livet.

Komponisten Robert Lucas Pearsalls kendte miniature-mesterværk Lay a Garland fortæller om en ulykkelig ung jomfru, der dør af sorg, mens Richard Rodney Bennett står bag endnu en rørende hyldest til en kvinde, der nu hviler i døden og sover – et værk, som oprindeligt blev komponeret til minde om Linda McCartney.

Program

Felix Mendelssohn (1809-47)

Richte mich, Gott (fra 3 Salmer, op. 78, 1843-45)

Johann Sebastian Bach (1685-1750), arr. Bo Holten (b. 1948)

Vater unser im Himmelreich Solister: Jihye Kim, Christine Nonbo Andersen, sopran

Ethel Smyth (1858-1944)

Komm, süßer Tod (1882)

Carl Nielsen (1865-1931)

Dominus regit me (fra Tre Motetter, 1931)

Charles Villiers Stanford (1852-1924)

Three Latin Motets (op 38, 1888): • Justorum animae • Beati quorum via • Caelos ascendit hodie

John Wilbye (1574-1638)

Draw on sweet night (1598)

Robert Lucas Pearsall (1795-1856)

Lay a garland (1869)

Britta Byström (f. 1977)

To måner (2022)

Zoltan Kodály (1882-1967)

Esti Dal (1938)

Carson Cooman (f. 1981)

That They May Rest (2009)

Gustav Mahler (1860-1911), transcr. Clytus Gottwald (1925-2023)

Im Abendrot

Download program

Kunstnere:

Marcus Creed

Dirigent

Event er afholdt

TRINITATIS KIRKE, KØBENHAVN

fre 03. november 2023 KL. 19.30

Relaterede arrangementer

Rabatmuligheder

Pluk & Mix

Koncerten indgår som en del af Pluk & Mix. Med Pluk & Mix har du mulighed for selv at sammensætte din egen unikke koncertrække bestående af minimum fire koncerter. Når du sammensætter dine koncerter på denne måde, får du 10% rabat på alle koncerter med DRs Kor & Orkestre. Du skal dog vælge minimum fire forskellige koncerter, men du bestemmer selv hvor mange billetter, du køber – hvis du fx ønsker at invitere kæresten med til de tre koncerter og flere venner eller familien med til den fjerde. Det er dog ikke muligt, at kombinere din pluk og mix-rabat med vores øvrige rabatter og tilbud. Når du først har købt din Pluk & Mix pakke, er det ikke muligt at tilføje flere koncerter til pakken efterfølgende. Du kan læse mere om Pluk og Mix i memuen: 'Dit besøg' - 'Billettyper & Rabatter'.

U30

Børn og unge under 30 år får 50% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre. Du vælger U30 rabat ved at vælge et sæde i salsplanen. Herefter kan du se hvilke billettyper/priser der kan vælges til den pågældende koncert. Husk at legitimation skal forevises på forlangende ved indgangen. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.

Grupperabat

Du kan få 10% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre ved køb af minimum 25 billetter. Billetter bestilles via gruppesalg@dr.dk. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.