DR Koncerthuset slår portene ind til et skatkammer af symfoniske juveler og filmmusikalske perler i en action-packed adventure-koncert. DR Symfoniorkestret er i det eventyrlystne hjørne, og den ikoniske musik fra Indiana Jones filmene er koncertens kronjuvel.
I anledning af premieren på den femte Indiana Jones-film Indiana Jones and the Dial of Destiny hylder DR Symfoniorkestret George Lucas’ og Harrison Fords’ arkæologiprofessor Dr. Jones og hans jagt på forbandede skatte og forbryderiske nazister.
John Williams’ fabelagtige musik fra Indiana Jones-filmene fylder en stor del af koncerten, som også byder på musik fra en række andre film og spil med udforskningen af gådefulde tempelruiner, den tætte jungle, støvede museer og sandblæste ørkener i centrum.
Kompasset snurrer over skattekortet og flyveturen går stik sydvest for det symfoniske brændpunkt. Det er eventyr der spænder fra den rene ondskab til levende døde og det nærmest mirakuløse. Eller måske er det bare en jagten på en skat med guld og juveler i toner og rytmer.
Koncerten dirigeres af Christian Schumann og værterne er Han Duo.
Oplev musik fra bl.a.:
Indiana Jones & Temple of Doom
Indiana Jones & Raiders Of The Lost Ark
Indiana Jones & The Last Crusade
Indiana Jones & Kingdom Of The Crystal Skull
The Goonies
The Mummy
Angels and Demons
Adventures of Tintin
Lawrence of Arabia
Jumanji
Lara Croft: Tomb Raider, The Cradle of Life
Musik af John Williams, Jerry Goldsmith, Hans Zimmer, James Horner, Max Steiner, Maurice Jarre m.fl.
Koncerten kan også opleves den 17., 18. og 19. august 2023 klokken 20.00.