0Din kurv er tom

Vinter & visioner

18. jan '24 kl. 19:30

Sorø Klosterkirke

Se rabatmuligheder

Vinter & visioner

Vinter & visioner

Vintertiden gemmer på stærke kristne traditioner, som lyser op i vintermørket. Til denne koncert med DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batič drager vi fra mørket mod lyset med musik til Helligtrekonger og Kyndelmisse af mesterkomponister fra både barokken, renæssancen og vores egen tid.

For mange kan det virke, som om vinteren kun indeholder to højtider, nemlig de festlige juledage og den mere alvorlige fastetid.

Men i virkeligheden har den kristne kalender to vigtige mærkedage mellem julen og fasten, som kan være tiltrængte lyspunkter i årets koldeste tid: Helligtrekonger i januar og Kyndelmisse i februar.

Mens Helligtrekonger er fejringen af de tre vise mænds møde med den nyfødte Kristus, er Kyndelmisse – som betyder ’lysmesse’ – i den katolske kirke knyttet til fortællingen om Jomfru Maria, der viste det lille barn frem i templet for bl.a. Simeon.

Denne aften i Trinitatis Kirke kan du opleve en smuk og sjælden buket af kormusik fra renæssancen og barokken, som knytter tid til de to oversete vinterhøjtider. Tre renæssancemestre fra Slovenien, England og Tyskland har sat musik til latinske tekster om de hellige konger og deres rejse til Betlehem.

Fra kredsen omkring J.S. Bach, hans forgængere og familie, venter musik der beskriver Simeon i templet – sammen med to lysende fortolkninger af Simeons ord, skrevet af komponister fra vores egen tid: Gustav Holst og Jennifer Fowler.

Aftenen kulminerer med J.S. Bachs berømte motet for dobbeltkor, Singet dem Herrn, som væver tekster fra Salmernes Bog sammen til en strålende hyldest til Gud, der ender i et jublende halleluja.

Koncerten kan også opleves i Trinitatis Kirke, København den 19. januar 2024 klokken 19.30. Læs mere her

Program


Fra Cancionero de Upsala, 1556

Rey aquien

Johann Michael Bach (1648-1694)

Sei, lieber Tag, willkommen (Neujarsmusik)

Jacobus Gallus (1550-91)

Omnes de Saba

John Sheppard (c1515-1558)

Reges tharsis

Orlando di Lasso (1532-94)

Omnes de Saba

Gustav Holst (1874-1934)

Nunc dimittis

Jennifer Fowler (f. 1939)

Nunc dimittis

Johann Hermann Schein (1586-1630)

Ich lasse dich nicht

Heinrich Schütz (1585-1672)

Herr, nun lässest du deinen Diener

J S Bach (1685-1750)

Singet dem Herrn (BWV 225)

Dirigent

Martina Batič

Orgel

Søren Christian Vestergaard

Cello

Kjeld Steffensen