Minna Grooss: Eventyr er en måde at være i verden på

De fleste af os møder dem som noget af det første i livet. I børnebøger med vidunderlige verdener, outrerede karakterer og fantasifulde skabninger. Men eventyret hører ikke bare til i barndommens bogreol og i film på det store lærred. 

Nej, eventyr er en måde at bevæge sig i verden og møde andre mennesker på – en kærlighed til livet, mener Minna Grooss, der, udover at være kulturjournalist og vært på P2’s ‘Natsværmeren’, er inkarneret globetrotter. Eventyr kan findes overalt og i alt, lyder det. Hvis altså man vil dem.

I historiebøgerne som i popkulturen er det ellers oftest de opdagelsesrejsende mænd, man hører om. På samme vis er oplevelser fra den store verden siden Anden Verdenskrig blevet delt og debatteret blandt mænd i den eksklusive Eventyrernes Klub. 

Men i 1954 oprettede kvinderne deres egen Eventyrernes Klub, der i dag består af 62 særligt udvalgte kvinder mellem 27 og 93 år. Der er bjergbestigere og storvildtjægere, antropologer, læger, digtere og designere. Og så er der en radiovært og kulturjournalist som Minna Grooss, der drager ud, møder verden og bringer fortællingerne hjem gennem kuglepennen og musikken. 

Fra 16. - 19. august spiller DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret ‘Raiders of the Symphony’, der hylder musikken fra nogle af tidens mest storslåede og ikoniske adventure-film. Et repertoire, der kipper med cowboy-hatten til film som Indiana Jones, Tintin, Tomb Raider og Jumanji. Og i den forbindelse har vi fanget Minna Grooss til en snak om, hvad det er eventyret kan, om værdien i at turde lægge kontrollen fra sig og om forholdet mellem musik og eventyr. 

Undfanget i et eventyr

“Jeg er på en eller anden måde født ind i eventyr,” siger Minna Grooss, da vi har sat os i et mere eller mindre kedeligt mødelokale i DR Koncerthuset. Hun ser lidt ufokuseret frem for sig, som leder hun efter det rigtige sted at starte sin fortælling.

“Min onkel Werner blev i 1939 optaget som medlem nummer 21 af Eventyrernes Klub efter at have kørt fra København til Teheran i sin bil,” siger hun så. 

“I ‘65 tog han mine forældre med til Marokko på en tur, som helt sikkert har været strabadserende og vanvittig. Og her blev jeg undfanget på et hotel i Casablanca.”

Det før lidt ufokuserede blik er nu udskiftet med et sæt spillende øjne. Minna Grooss fortæller om sine forældre, der startede deres eget rejsebureau, som specialiserede sig i ture til Brasilien og Dolomitterne. Om familiens år i Spanien, Italien og de kanariske øer i begyndelsen af 60’erne. Og om at finde ind til sin egen måde at rejse og opleve på.

“Mine forældre var pionerer inden for charterture og grupperejser. Deres eventyr var meget lig med livsglæde, sommer, sol og overskud. Men da jeg selv begyndte at rejse, opdagede jeg, at verden jo er meget mere end det,” siger hun. 

Minna Grooss var 15 år, da hun drog på sit første eventyr alene. Hun var i børnemagt og skrev paroler som ‘Frie fugle flyver, tamme har længsel’ på diverse toiletvægge. Men da hun krydsede Berlinmuren, fik det hele en anden klang.

“Med to ungarske brødre rejste jeg til det dengang kommunistiske Budapest, hvis tunge, feudale og triste tilstand stod i direkte kontrast til den solstråle, jeg voksede op i. Vi boede hos nogle gamle tanter bag velourgardiner og sov på støvede, mølædte tæpper på gulvet. Og vi drak blommebrændevin med udsigt over Donau hos en fattig farmor, der talte kærlighed gennem mad,” husker hun om turen, der gav hende et blik for en verden fuld af kontraster – skønhed og splittelse på én og samme tid. 

En ophævelse af selvet

Når Minna Grooss fortæller, lytter man. Andet er svært. For hendes historier er fyldt med fantastiske oplevelser, finurlige observationer og indskudte sætninger, der i sig selv synes film værdige. Hun kalder sin eventyrlyst en form for ekstrem-sport. Jo mere, man oplever, jo større oplevelser, skal der til. Og bedst er det, når hun lader sig flyde med og skaber rum for overraskelser. 

“Nogen bruger rejsen som et afslappende afbræk fra hverdagen. Jeg har altid rejst for at møde mennesker, få udfordret mine fordomme og blive klogere på mig selv. Eventyret er for mig, når kontroltabet indtræffer, og jeg formår at smelte sammen med en anden kultur,” siger hun og afbryder sig selv. 

“Da jeg blaffede rundt i Den Dominikanske Republik, mødte jeg en fyr på gaden, som tog mig med i byen. Og midt om natten ankom vi, ad nogle små gyder, til et sted, hvor eksilcubanere holdt til,” fortæller hun. Lokalet var fuldstændig afskallet, i loftet hang en højtaler, folk dansede og drak sig godt fulde i rom. Det samme gjorde Minna Grooss, der pludselig dansede inderligt til cubansk son-musik sammen med de lokale. 

“Lige i det øjeblik oplevede jeg en ophævelse af selvet, hudfarve, nationalitet. Den totale følelse af at være i øjenhøjde. Og sådan nogle øjeblikke er for mig uvurderlige. Men det kræver modet til at slippe kontrollen.”

Med musikken ind i eventyret

For Minna Grooss har der altid været et helt grundlæggende forhold mellem det at rejse, musik og at skrive. Som vært på programmerne ‘Dagdrømmer’ og ‘Natsværmeren’ på P2 har hun gennem årene lukket verden ind i de danske stuer med sange og artister, der ellers næppe havde fundet vejen derind.  

“Musik og eventyr har den drømmende tilstand til fælles. Musikken kan tage dig på eventyr hjemme i stuen, og den kan åbne op for nye eventyr ude i verden. Det er et grænseløst sprog, der ikke skelner mellem religion, etnicitet og køn. Og så er det en fantastisk måde at møde andre mennesker på,” siger hun, før et minde maser sig på i hukommelsen.

“Engang interviewede jeg en stinkerig filantrop i et gammelt palads, han havde restaureret til et femstjernet hotel i Lissabon. Ud af det blå falder snakken på den pakistanske sanger Nusrat Fateh Ali Khan, som det viser sig, at vi begge nærer en stor kærlighed til. Det resulterer i, at vi sætter os i én af de store suiter – udsmykket med guldhaner og azulejos (portugisiske klinker, red.) og med udsigt over Tejo-floden – mens vi lytter til hans musik. Efterfølgende boede jeg fem dage gratis i suiten. For mig er det eventyr!”

Til efteråret går turen for Minna Grooss til Sarajevo for at skrive videre på en serie, hun laver med fotograf Tine Harden, og dernæst med tog fra København til Istanbul. Det ved hun. Men hvornår det næste eventyr indfinder sig er ikke til at sige. Et eventyr kan ikke planlægges med andet end et åbent sind. 

“Selv hverdagen rummer mulighed for små eventyr. Nogle gange kræver det bare, at man orker gå en omvej,” siger Minna Grooss, før vi forlader det mondæne mødelokale.

“Det kan godt være, at man ikke bliver pisserig af at rejse rundt og fortælle historier fra  den store verden,” siger hun så: “Men man bliver simpelthen så rig i sjælen” 

Tag med på eventyr med 'Raiders of the Symphony' 16., 17,. 18. og 19. august.