Karen Mukupa: “Musikbranchen har brug for flere modne kvinder”

For Karen Mukupa har det at lave musik været lidt af et maraton. Og da hun i foråret – efter 10 års pause – udgav det anmelderroste album ‘Bonobo’, var det med tanken om, at det skulle være det sidste. Men Mukupa er på en mission. Og den er først lige begyndt. Under årets Copenhagen Jazz Festival spiller hun i Studie 3.

I årtier har vi set på chimpanser som den dyrerace, der minder mest om det moderne menneske. Men faktisk deler vi lige så stor en del af vores DNA med menneskeaben bonobo. Og havde vi i større grad sammenlignet os med dem, så vores verden og virkelighed måske helt anderledes ud. 

Det fortæller Karen Mukupa, da vi en eftermiddag i juni møder hende i DR Byen. ‘Bonobo’ er navnet på hendes seneste album. Det mest personlige til dato. Og med det manifesterer den 50-årige rapper sin plads i en musikbranche, hvor kvinder i hendes alder er i fåtal.

“Modsat chimpanserne lever bonoboer i matriarkater, hvor de erfarne hunner har en helt central position. Samfundet er præget af meget mindre vold og aggression end hos chimpanserne. Og nogen mener, at havde vi i stedet sammenlignet os med bonoer, så var kvindekampen nået meget længere,” siger hun og sender et smil gennem rummet:

“Jeg vil i hvert fald helst være en bonobo.”

Karen Mukupa spiller 8. juli i Studie 3 under årets Copenhagen Jazz Festival. Og i den forbindelse har vi mødt hende til en snak om hendes seneste album, at gå nysgerrigt til jazzen som ny vært på P8 Jazz og missionen om at berige branchen med en bredere palette af menneskelige fortællinger. 

Et smukt maraton

I år fylder hiphoppen et halvt århundrede, og Karen Mukupa er således jævnaldrende med sit levebrød. Hun blev født i Zambia i 1973, voksede op i Tanzania, og som bare 15-årig flyttede hun alene til Danmark for at forfølge drømmen om en musikkarriere. Her pustede hun til de tidlige, danske hiphop-gløder i duoen No Name Requested sammen med veninden Natasja Saad, der på tragisk vis mistede livet i et trafikuheld i 2007. 

Og selvom det ikke altid har været lige let at begå sig i den danske musikbranche, så er hun præcist så forelsket i hiphop, som hun altid har været.

“Alderen bringer jo andre emner med sig. Og jeg håber, at jeg kan være med til at vise, at der er mange måder at være rapper på.

- Karen Mukupa

“Musik er et marathon. Et smukt marathon. Det kan se så nemt ud for dem, der klarer den. Men jeg synes, det har været en hård rejse,” siger Karen Mukupa og fortæller, at det derfor også er første gang i 10 år, at hun udgiver et album. Et album, hun er gået til som sit sidste, og et album, der mere end nogensinde viser, hvem hun er.

“Jeg tror måske, at jeg førhen og ufrivilligt har haft en tendens til at pakke mine sange lidt ind og skrive ud fra en idé om, hvad folk gerne ville høre. Men hvis det her skulle være min lukker, så skulle det også være et statement med tekster direkte fra hjertet,” siger Karen Mukupa om 'Bonobo', der er hendes første danske plade. 

Mangfoldig musik

Der er løbet vand og en god portion livserfaring gennem åen, siden hun trådte de første stier i musikbranchen. Hun har prøvet at miste sin bedste ven. Hun har været i et forhold til den samme mand i 20 år. Hun er blevet mor. Og på mange måder kunne Karen Mukupa ikke have skrevet ‘Bonobo’ før nu.

“Selvfølgelig skal vi have øje for vækstlaget, men jeg tror, at vi går glip af meget, hvis branchen ikke rummer rappere i alle aldre. Musikken bliver jo kun smukkere, bredere og mere mangfoldig af det,” siger hun og fortsætter:

“Rap er et talerør. Og hvis det er et ærligt talerør, så skal det kunne rumme mange sider af fortællingen om at være menneske”, siger hun og fortæller, at genren i årevis har malket en selvfremstilling, der hviler på overskud og overflod. Emner, hun sagtens kan rappe med på, men som hun ikke rigtigt kan relatere til.

“Alderen bringer jo andre emner med sig. Og jeg håber, at jeg kan være med til at vise, at der er mange måder at være rapper på.”

Rappens moder

Havde Karen Mukupa i sine teenageår fået at vide, at hun skulle spille på Copenhagen Jazz Festival 2023, havde reaktionen været noget i retningen af: “Really? Mig? Jazz?”. Hun er ikke den klassiske jazz-connaisseur, indrømmer hun. Men da hun blev spurgt, om hun ville springe til et barselsvikariat for Naya Buric på P8 Jazz, var hun alligevel slet ikke i tvivl. 

“Da jeg var omkring 18-19 år, spurgte Palle Mikkelborg og NHØP (​​Niels-Henning Ørsted Pedersen, red.), om Natasja og jeg havde lyst til at spille med dem. Jeg ved ikke, om de vidste, hvad de gik ind til, men det fede ved jazz er jo, at den tør lege med andre udtryksformer,” fortæller Karen Mukupa, der siden november '21 har været vært på ‘Klub Mukupa’, som præsenterer lytterne for en lind strøm af musik, der bevæger sig i grænselandet mellem hiphop, soul og jazz. 

“Man siger jo, at jazz er rappens moder, og det er nok særligt i improvisations-traditionen, at der sker en sammensmeltning. Da jeg startede med at lave musik, var den hiphop, jeg lyttede til, i virkeligheden jazz-samples. Og det er det, jeg synes, der er så smukt ved hiphop – den er født ud af og inspireret af så mange forskellige genrer,” siger Karen Mukupa og pauser et øjeblik.

"Hvis man bærer musikken i hjertet, er der ikke noget, der hedder for gammel"

– Karen Mukupa 

“Måske er det min baggrund, der gør, at jeg virkelig godt kan lide musik, der fusionerer. Og jeg går til jazzen som en arkæolog, der leder efter musik, som fortæller historier om både vores fortid, nutid og fremtid.”

Selvom det måske nok var planen, så bliver ‘Bonobo’ ikke Karen Mukupas sidste album. Ønsket om at smide et statement ud i æteren er nemlig blevet til en regulær mission om at skabe en mere mangfoldig musikbranche.

“Jeg vil gerne vise, at man som 50-årig kvinde sagtens kan stå på en scene og rappe. Der mangler modne kvinder i musikbranchen. Og hvis man bærer musikken i hjertet, er der ikke noget, der hedder ‘for gammel’,” siger hun.

Karen Mukupa kan opleves 8. juli i Studie 3 under årets Copenhagen Jazz Festival.