Katrine Muff: "Musik er som at trække forhænget fra hjertet"

Det er ikke kun sangværterne Katrine Muff og Mathias Hammer, der skråler med på protest- og kærlighedssange. Sangen rammer os alle. Men hvad er det lige præcis, ord kan, når de bliver sat sammen med musik? 

”Musik hjælper os med at forstå, hvad teksten siger. Det er ligesom at trække forhænget fra hjertet, så man har nemmere adgang til følelserne.”

Katrine Muff er sammen med Mathias Hammer vært i programmet 'Sangbogen med Muff og Hammer'. Et program der går i kødet på sangens natur, og den værdi sange skaber mennesker imellem. Som værtspar lyder de som en duet mellem Louis Armstrong og Ella Fitzgerald, hvor ordene flyder let, ubesværet og passioneret ind og ud af musikkens ord og toner.

Mathias Hammer fortsætter, hvor Katrine slipper.

”Når man sætter musik til en tekst, så oplever jeg musikken som det, der rækker ned bag teksten. Musikken taler til underbevidstheden, hvor teksten taler til vores intellekt og vores hjerne. Musikken tilføjer et følelseslag til poesien, og der opstår en kollektiv følelse når man synger, hvor digte og lyrik uden musik kan opleves mere subjektivt.”

En sang på hjernen 

En god sang er som kærlighed. Ikke til at komme udenom. Den sætter sig på hjernen. Får os til at græde, længes og fortabe os i timer. Teksten kan fungere som en brevdue mellem mennesker, en skjult besked i en sms eller en åndelig og trøstende pause. Men kan musik nogle gange overdøve sproget?

”Musik kan i sig selv løfte en dårlig tekst. Omvendt kan en dårlig melodi til en stærk tekst fuldstændig ødelægge en sang," siger Katrine og kaster bolden op i luften til Mathias.

”I popmusikken findes der meget dårlig lyrik. 'Jeg elsker dig, dine øjne er blå, kys kys kys'. Banaliteter som kan blive hits, fordi melodien er sangbar og fanger øret. Heldigvis er det i højskolesangbogen så hensigtsmæssigt, at de sange, der er dårlige, slet ikke bliver brugt.”

Der lyder en høj latter fra Katrine.

”Hvis man forestiller sig, at en sang er som at gå væk hjemmefra og blive ledt ud i landskabet, så er det dødssygt, hvis man hver gang går ad den lige vej hjem. Men, hvis en melodi kan tage en overraskende omvej, før man kommer hjem, så opstår der et lykkeligt øjeblik.”

Lyt til tidligere episoder af 'Sangbogen med Muff og Hammer' her. 

En polygamisk playliste

De to værter kommer med opvarmede stemmer direkte fra studiet, hvor de har optaget 'Sangbogen' for 18. gang. Da emnet falder på kærlighed, er det som at køre på rulleskøjter hen over nylagt asfalt. Et emne, der er skrevet tusinder af sange om. Men er der overhovedet en forskel på at blive ramt af en god sang og at blive forelsket?

Katrine Muff svarer prompte.

”Ikke særlig meget. En sang kan være gåsehudsfremkaldende og få hjertet til at boble. Det er alle de samme følelser, der er på spil, som når man er forelsket. En kraft man har lyst til at lære at kende og gå tæt på. Og når den momentane sindssyge er aftaget, håber man på, at der er en god tekst tilbage, som er slidstærk og langtidsholdbar.”

En Hammersk tør kommentar bryder ind.

”Den eneste forskel er, at det ikke er så rart at tungekysse med en sangbog. Forelskelse i en sang er måske en lille smule kortere end forelskelsen i et menneske, trods alt, hvad siger du Muff?”

”For mig er der ingen forskel, og det gode er, at man kan have mange på en gang. Man behøver ikke at være monogam med sange. En sang man er blevet forelsket i er ligesom en ny kæreste, man har lyst til at vise til alle sine venner.”

Polyamorøse drømme og længsler bor altså i sangen. Den rummer alle følelser og skal mærkes, smages og i bedste tilfælde synges i flok. Det er Katrine Muff mere end enig i.

”Jeg kan godt begynde at tale om de kemiske forbindelser, der sker i hjernen, når vi lytter eller bliver forelsket, men det er ikke særligt spændende. Det spændende er, hvad der får det her menneske til at føle, som de gør? Det er jo også det, der er svært at sætte ord på, men er så fascinerende, når vi prøver. Når man lykkes med at finde den fælles begejstring i en sang, så kan man dele det og snakke om det – lige så længe som om sit første kys.”

En hjertets vejviser

Og netop følelser er velkomne i det gode selskab med de to værter, hele tiden med sangen som omdrejningspunkt. Sangen er den samlende kraft, der hæver sig over forskelle mellem mennesker, race, køn, kultur og andre samfundsmæssige normer. En hjertets vejviser, som Mathias Hammer møder i alle kunstarter.

”På en måde er det den stærkeste forelskelse, når vi taler om sange og kunst i det hele taget. Det, der rammer os på sårbarheden, melankolien eller tristessen, usikkerhed og nervøsiteten. Det er så lækkert at blive mødt af en sang, der sætter lyd på ens egen skrøbelighed.”

Følelsen af at blive ramt af et stykke musik i radioen, i kirken eller til en koncert er noget, vi deler som mennesker. Sangen er et middel til at mødes i sorg, deles om det svære, udtrykke kærlighed og i yderste tilfælde samle en hel nation i krig.

Men har en sang magt nok til at forandre mennesker?

”En sang er den nemmeste måde at koordinere mennesker på,” siger Katrine og nynner en bid af 'Man binder os på mund og hånd'.

”Den sang er et godt eksempel fra alsangsbevægelsen under anden verdenskrig. Lige så snart vi kommer ud i en krise eller bliver klemt, griber vi ud efter sangen som noget af det første og samles som nation.”

”Også nyere sange som Natasjas 'Giv os Danmark tilbage' har virkelig rykket ved noget”, stemmer Mathias i og flyder videre.

"Hvis sangen ikke fandtes, ville vi være på skideren. Det er jo ikke alle mennesker, der har nemt ved at udtrykke deres følelser" 

– Mathias Hammer, vært på P2

”Historisk set har sangen været virkelig kraftfuld. 'Internationale' som slagsang for kommunismen og den franske nationalsang 'Marseillaisen' som lyden af Napoleonskrigene. Tænk på, hvad der sker på et fodboldstadium. Hvordan fællessang blandt 40-50.000 mennesker stemmer sindet. Sangen har evnen til at kollektivisere vores ånds- og følelsesliv og hjælpe os med at synkronisere den frygt og afmagt vi står i.”

At sangen samler, taler ind i fællesskabet og giver os et frirum, er der ingen tvivl om hos de to værter. Dens kraft er lige så uforklarlig som det guddommelige og kærligheden. Når stemmer hæver sig i flok, eller en sang rammer klokkerent ind og spejler sjælens indre. Katrine Muff sætter det sidste punktum, inden de to sangværter bevæger sig videre ud i livets mange kvad.

”Hvis sangen ikke fandtes, ville vi være på skideren. Det er jo ikke alle mennesker, der har nemt ved at udtrykke deres følelser. Nogle får kun lagt de ord i munden, hvis de kommer fra en sang. Det forløser os, uden at vi helt lægger mærke til hvordan, og det sker udelukkende på grund af sangens kraft.”

Lyt til tidligere episoder af 'Sangbogen med Muff og Hammer' her.