Mikael Simpson: "Det er bare musik med musik i"

Han har sluppet kontrollen, slukket røgmaskine og sat reglerne på stand by. Med et skønt uprætentiøst nyt band er Mikael Simpson klar til at slippe sangene fri. For selvom han stadig bor dybt nede i musikken, har den fået sit eget liv – ikke mindst takket være et hold af fremragende jazzmusikere.

Han virker på en eller anden måde lettet, Mikael Simpson, som han sidder der i stolen tilbagelænet med åben jakke og åbne arme. Øjnene lyser nærmest op, mens han fortæller om de musikere, han har med sig, når han 22. juli træder på scenen i DR Koncerthuset.

Et helt nyt hold af nogle af de fremmeste jazzmusikere i landet skal nemlig stå for lydsiden af hans sange, og det giver liv – både til sangene og til sangeren selv.

"Det, jeg oplever med dem, er, at de (sangene, red.) bliver sat fri," fortæller Mikael Simpson og henviser til en anmeldelse fra sin første koncert med bandet på Hotel Cecil.

"Numrene og jeg selv bor stadig i musikken. Men hele den oplevelse af at de kan tage retninger, man ikke selv har 100 procent kontrol over. Det er bare et super befriende univers at være i ... det meste af tiden".

Den afsluttende bemærkning bringer et skævt smil frem på hans læber, mens han læner sig frem i stolen.

Under førnævnte koncert stak det nemlig af for den ellers musikalsk hjemmevante sangskriver.

"Der var lige ét tidspunkt, da vi spillede på Hotel Cecil, hvor der blev jammet godt igennem. Jeg anede ikke, hvad der foregik".

Bandet var stukket så meget af fra deres forsanger, at han ikke anede, hvor en takt sluttede og den næste begyndte. Så han gav sig bare til at synge, og så fandt bandet heldigvis hurtigt tilbage til et velkendt vers.

"Jeg synes, det er skønt uprætentiøst uden alt for meget røgmaskine og regler og alt muligt. Det er bare musik med musik i," fortæller Mikael Simpson.

Han spiller så tårerne triller

Selvom jazzmusik nok ikke er det, de fleste forbinder Mikael Simpson med, så er det ikke fremmed land for ham. Til hverdag styrer han programmet 'Alt det jazz' på P8 Jazz, hvor han afsøger jazzens mange facetter. Og selvom han anser sig selv som jazz-novice, så har det længe trukket i ham.

"Jeg tror altid, det har levet inden i mig," fortæller han. "Nu har jeg taget et endnu større spring, så jeg nu faktisk spiller med nogle, der har den dynamik, der skal til".

Dynamikken – som han beskriver som rummet mellem lyden af en knappenål, der rammer scenegulvet og en fyldig buldren mod det høje loft – er den, der har fået ham til at samle netop denne konstellation af musikere.

Hans mangeårige musikalske partner Asger Baden er stadig med på keyboardet, men trommerne styres nu af Jakob Høyer – eller 'Lillefar', som de drilsk kalder ham. På bas har han fået ingen ringere end AC – Anders Christensen ombord.

"Han er gudsbenådet på bas. Om det er jazz eller dub eller bare forståelse for almindelig sammenhæng og tonalitet, så er han super skøn," siger Mikael Simpson.

Med sig har han også en gammel kending, nemlig den eftertragtede trompetist Kasper Tranberg.

"Jeg er super glad for at have ham tilbage. Han spiller, så tårerne triller ned ad kinderne på mig," siger Mikael Simpson, mens han synker en lille klump i halsen.

Om Mikael Simpson kan holde takt og tårer tilbage, når han 22. juli træder ind på scenen i DR Koncerthuset, vil tiden vise, men det tegner til at blive en helt usædvanlig koncert.