Jakob Stegelmann: “Disney var ikke nået langt uden musikken”

Det hele startede med kaninen Oswald. Men selve succesen, ja, den blev skudt i gang af en efterhånden moden mus ved navn Mickey. Og siden da er Disneys magiske ark blevet fyldt til randen med en broget forsamling af figurer, der har tryllebundet børn og voksne gennem generationer.

Det er i år 100 år siden, at den amerikanske animator og filmproducer Walt Disney lagde de første sten til det, der skulle vise sig at blive et decideret popkulturelt imperium. Og spørger man Jakob Stegelmann, der fra 1991 til 2022 udvalgte tegnefilm til det ugentlige tv-program ‘Disney Sjov’ på DR, ja, så er det ikke så svært at se, hvori studiets hemmelighed ligger.

“Disney har ganske enkelt taget historiefortælling seriøst og insisteret på at skabe tegnefilm af høj kunstnerisk kvalitet. Og det gælder både for animationer, fortællinger og musik,” siger han og fortsætter: 

“De er eksperter i at fortælle relevante og tidløse historier med troværdige karakterer – om det så er deres egne, originale plot eller genfortællinger, der giver det genkendelige ny relevans. Og så er der en ret forunderlig symbiose mellem billeder og lyd, som gør det svært ikke at blive trukket ind i de universer, de serverer.” 

Den kommende tid står Jakob Stegelmann på scenen i Koncertsalen som vært på temakoncerten ‘Fra alle os til alle jer – 100 år med Disney’. Her står han sammen med DR Symfoniorkestret, DR Koncertkoret og en række solister, der vil tage publikum på en nostalgisk rejse gennem Disneys historie med symfoniske soundtracks fra film som ‘Løvernes Konge’, ‘Den lille havfrue’, ‘Snehvide’, ‘Frost’, 'Aladdin' og ‘Skønheden og Udyret’. 

I den forbindelse har vi talt med Mr. Tegnefilm om, hvad det er, Disney kan.

En slags hønen og ægget

Man tænker måske umiddelbart, at musik er sekundært, når man producerer en tegnefilm. Men sådan har det langt fra været med Disney. Da de første film fandt ind på biograflærredet i 1929, var det helt uden lyd, hvilket ikke var den store succes.

Og det var derfor først, da Mickey Mouse i 1928 debuterede som hovedperson i tegnefilmen ‘Steamboat Willie’ – der var den første tegnefilm med synkroniseret lyd – at tingene tog fart. Det var den amerikanske komponist Carl Stalling, der stod for musikken, der blev spillet af et 17 mand stærkt band, og filmen blev en overrumplende succes for sin vitalitet, musikalitet og energi.

“Disney var ikke nået langt uden musikken. Det er med den, at magien opstår,” siger Jakob Stegelmann og fortæller, at selvom det efterfølgende blev debatteret, hvorvidt det var musikken eller tegningerne, der skulle laves først, så er musikken siden da blevet komponeret sideløbende med filmene.

“Oftest bliver filmkomponister kaldt ind, efter en film er klippet, og de er derfor også notorisk kendt for at brokke sig over deres arbejdsforhold,” siger Jakob Stegelmann og fortæller, at Max Steiner eksempelvis fik 14 dage til at komponere musikken til den fire timer lange ‘Borte med Blæsten’. Så det er ganske særlige forhold, man har hos Disney, og det har betydet, at de har kunnet tiltrække og samarbejde med de allerbedste i faget.

At spejle verden

Når man skuer hen over de seneste 100 år, viser der sig en række forskellige Disney-epoker, der på én og samme tid fortæller om tegnefilmene og den verden, de udsprang fra. 

Ifølge studiet selv er der tale om syv epoker: Guldalderen (1937-1942), Krigstiden (1943-1949), Sølvalderen (1950-1967), Bronzealderen (1970-1940), Renæssancen (1989-1999, Post-renæssancen (2000-2009) og Vækkelsen (2010-). 

Og seere fra forskellige generationer vil formentlig huske perioderne for de enkelte karakterer, der bar dem frem – Snehvide, Pinocchio, Anders And, Den Lille Havfrue, Aladdin, Simba, Herkules, Tarzan, Elsa …

“Der er sket meget de seneste 100 år – i verden og i Disney-verdenen. Den første tid var eksempelvis dels præget af hele vidunderet i, at man overhovedet kunne få tegninger til at bevæge sig og dels af Depressionen – en periode, hvor man søgte flugten og eventyret,” siger Jakob Stegelmann og fortæller, at den store stygge ulv i ‘De tre små grise’ eksempelvis er et billede på den økonomiske nedsmeltning, der pustede folk i nakken. Og sådan viser verden sig i fortællingerne gennem tiden. 

“Det er på alle måder ærgerligt, at man i dag opfatter tegnefilm som noget udelukkende for børn. De bedste af dem er ganske enkelt for alle” – Jakob Stegelmann

I 1966 dør Walt Disney, hvilket sætter gang i en række nye epoker, hvor ‘Den Lille Havfrue’ bliver den første af de såkaldt nye film, som skiller sig ud i både billede og lyd.

“I de nye film havde meget rykket sig teknologisk set, men også musikalsk: Fra det, man kalder Micky Mousing – hvor hver en lyd hænger sammen med en bevægelse – over operette-stilen man kender fra Snehvide til Hans Zimmers dramatiske musik til 'Løvernes Konge,” siger Jakob Stegelmann og fortæller, at Disney de seneste 100 år har opbygget et imponerende kartotek af historier, sange og melodier, der lader filmene leve videre i os – længe efter vi har set dem. 

Og netop derfor tør Jakob Stegelmann vove den påstand, at studiet tager endnu 100 år. 

En tåre og et grin

“For hvert et grin, skal der være en tåre,” er Walt Disney kendt for at udtale, og han veg ikke væk fra de vanskelige aspekter af livet. I 1942 lod han Bambis mor blive skudt, ligesom Simbas far bliver trampet ihjel af gnuer i Løvernes Konge godt 40 år senere. Og det er ikke så mærkeligt, tager man Disneys egentlige målgruppe in mente. 

For selvom man i dag pumper tegnefilm ud med små verdensborgere for øje, var det slet ikke formålet fra Disneys side, fortæller Jakob Stegelmann. De skabte film for voksne – og i bedste fald til dem som befandt sig uden for storbyernes litterære kredse. 

“Filmene måtte gerne være let til grin, lidt banale og smagsløse i den kultur-elitære brille. Så længe, der var tale om stærke historier, der kunne forstås på flere planer. Men de havde ikke forstand og fokus på børn. Det kom først senere,” siger han og tilføjer: 

“Det er på alle måder ærgerligt, at man i dag opfatter tegnefilm som noget udelukkende for børn. De bedste af dem er ganske enkelt for alle.”