Marie Højlund udforsker lyden af vores hverdag

Hun har ikke bare slået sine folder i bands som Nephew, Marybell Katastrophy, Kh Marie og som huskomponist på Aarhus Teater. Hun er også ph.d. i Audio Design og lektor i Sound Studies ved Aarhus Universitet. Og så vader hun endda tilsyneladende uproblematisk ind og ud mellem de forskellige positioner.  

Marie Koldkjær Højlund er ikke sådan lige at rubricere. Hun er både musiker, komponist, lydkunstner og -forsker. Og i en verden og en branche, der elsker letaflæselige kasser og kategorier, resulterer det ofte i, at man falder i kurven med rod og renæssancemennesker.

Det er derfor “en stor ting”, når den 43-årige kunstner i aften tildeles Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderslegat i Koncertsalen. Gennem sin karriere har hun vundet flere priser – blandt andet den nu hedengangne musikpris Steppeulven og scenekunstens Reumert. Men selvom “sådan noget med priser” ikke er noget, hun er gået op i før, så ramte tildelingen af hæderslegatet alligevel på en stolt knap.

“Det er altid rart at blive anerkendt for det, man gør. Men her føler jeg mig virkelig set,” siger Marie Koldkjær Højlund, der modtager legatet for “et særligt aktivt virke i dansk musikliv” og hendes evne til at etablere lytterum, som det lyder i motivationen, der lægger vægt på hendes tværkunstneriske virke.

“Jeg er jo ikke en entydig musiker, hvilket er lidt forvirrende i en musikbranche, der sætter pris på klare kategorier. Så det betyder noget, at fonden fokuserer på mit tværkunstneriske arbejde. Og så vidner det lidt om et opbrud i forestillingen om den “rigtige” kunstner,” fortæller hun, da vi fanger hende over telefonen forud for aftenen.

Om at føde i et vinterlandskab

Marie Koldkjær Højlund har arbejdet med lyd og musik hele sit liv. Hun går praksisorienteret til værks og er fascineret af relationen mellem lyd og steder, mennesker og situationer. 

Gennem lyd arbejder hun med at pirre, udfordre og behage sanserne. For det er gennem dem, vi er i samklang med hinanden, mener hun. Og gennemgående for hendes virke er arbejdet med at skabe såkaldt stedspecifikke lytteoplevelser. 

“Der er stor forskel på, om man møder en lydskulptur på torvet i Struer eller på et kunstmuseum. Og for mig er det vildt interessant at skabe kunst til steder, hvor vi ikke forventer den og til specifikke situationer,” siger hun. 

I 2021 lagde hun således lyd til fødsler på hospitaler i Hjørring og Gødstrup i projektet ‘Fremtidens fødestue’ – som hun skabte med naturfotograf Morten Hilmer og arkitekt Esben Skouboe. Her brugte hun et år på at optage naturens lyde på specifikke steder, så fødestuerne kunne afspejle tiden på døgnet og året. 

“Det er som om, at vi glemte sanserne i forsøget på at skabe et effektivt samfund. Men jeg tror, at kunsten langsomt er ved at genfinde sin berettigelse i arenaer, hvor den længe ikke har haft en plads" – Marie Koldkjær Højlund

“Fødestuer skal jo kunne rumme mange forskellige følelser. Utryghed. Forventning. Smerte. Glæde. Med sansefødestuerne undersøgte vi, hvad der kan skabe tryghed, når man skal yde det vildeste nogensinde, så fødestuen kunne rumme og tilpasse sig forskellige behov. Et slags tryghedsinstrument,” siger hun og fortæller, at de fødende selv kunne vælge lyde og stemninger, der gav dem ro i fødslens forskellige faser – om de ville føde i Vesterhavets solnedgang eller med et vinterlandskab som bagtæppe.

“Det er som om, at vi glemte sanserne i forsøget på at skabe et effektivt samfund. Men jeg tror, at kunsten langsomt er ved at genfinde sin berettigelse i arenaer, hvor den længe ikke har haft en plads – som i sundhedsvæsenet og institutionssystemet,” siger hun. 

I samme ånd skabte hun sidste år en “løbesymfoni” til udstillingen ‘GO EXTREME’ i Kunsthal Aarhus, der havde fokus på ekstremsport og kunst. Her undersøgte hun muligheden for at understøtte de forskellige faser, en maratonløber gennemgår. Og ud af det kom en koncert på fire timer, hvor to kvinder løb de knapt 43 km. på løbebånd, mens hun med to kollegaer improviserede et lydværk baseret på deres fysiske udfoldelse. 

“Det var helt vanvittigt,” griner Marie Koldkjær Højlund. “Det er altid lidt et eksperiment, når man arbejder stedsspecifikt, så man skal kunne hvile i det uplanlagte og turde gå med tilfældet,” siger hun og fortæller, at det også er tilfældet for det værk, som hun torsdag uropfører i DR Koncerthusets foyer.

Lyden af transistion 

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Hæderslegat gives til kunstnere, der på forskellig vis har sat et stærkt præg på dansk musikliv. Og torsdag aften vil publikum kunne opleve de fem legatmodtagere i et program, der både rækker ud i kosmos og ind i den menneskelige lidenskab. Et program, der starter allerede før, de har sat sat sig i de rød-plyssede sæder.

Marie Koldkjær Højlund uropfører nemlig værket ‘Kærlig hilsen’, der dramaturgisk tager publikum i hånden allerede ude foran bygningen. 

“Det er jo inde i Koncertsalen, at man forventer musikken. Men jeg syntes, det var sjovt at undersøge, hvordan vejen derind kan inddrages. Allerede uden for bygningen bliver de budt velkommen af vindmøllesus, der har en fantastisk musikalitet, puls og fysikalitet, når man lytter til dem tæt på. Jeg forestiller mig, at det er lyden af en mastodont af et koncerthus,” fortæller hun. 

"Jeg tror, at verden tilbyder os noget gennem tilfældet. Vi kan ikke forudse det hele. Men vi kan lade os overraske" – Marie Koldkjær Højlund

Udstillingen fortsætter ind i foyeren, hvor Marie Koldkjær Højlund har indtaget trapperne. Her bliver transitionen fyldt ud med korstemmer fra Aarhus Teater, mens digteren Morten Søndergaard staccato læser op fra digtsamlingen ‘intet er nok’. 

Derefter kan man opleve en sansefødestue og en sansekoncert i virtual reality, før man når rulletrappen op mod salen, hvor man bliver mødt af lyden af 750 østjyder, der læser op af Inger Christensens digt ‘Lys’. En version af et værk, hun lavede med kunstmaleren Elle-Mie Ejdrup Hansen for 10 år siden. 

“Der er noget skønt over at arbejde med de her transitioner frem mod en oplevelse. Men det er selvfølgelig også super nervepirrende at skabe noget uden et facit. Vi ser jo værket for første gang sammen med publikum. Det opstår kollektivt” 

Troen på tilfældet

Men det er sådan, Marie Koldkjær Højlund trives bedst. I grænselandet mellem udforskning og performance. Hun er popmusiker, lyddesigner, lydkunstner og forsker – ikke det ene mere end det andet. For hende kan kunsten og forskningen ikke adskilles – det er domæner i konstant dialog. Og her må man kunne slippe kontrollen. 

“Jeg tror, der ligger en frihed i ikke at føle sig 100 procent som del af den ene eller den anden kasse. Hvor nogen er gode til at fordybe sig og fokusere på én ting over længere tid, så tror jeg, at jeg får energi af at arbejde på tværs,” siger hun og fortsætter: 

 “Vi har så stort et behov for at kunne kontrollere vores krop og alt omkring os. Og derfor tror jeg, at det kan være sundt at øve sig i troen på, at verden tilbyder os noget gennem tilfældet. Vi kan ikke forudse det hele. Men vi kan lade os overraske,” siger hun. 

De fem danske kunstnere hædres med Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderslegat i aften kl. 19.30. Kom i god tid for at gå på opdagelse i Marie Koldkjær Højlunds udstilling.