90 års Torsdagskoncerter - og musikken spiller videre

Det er absolut et fåtal af DR’s programmer, som har kunnet fejre 90-års fødselsdag, og at de har været i æteren uafbrudt i ni årtier. Men mærkedagen ligger lige om hjørnet for ’Torsdagskoncerten’, der nu om dage foregår i DR Koncerthuset og sendes direkte på P2.

Den 28. september 2023, som faktisk er en torsdag, er det præcis 90 år siden, at DR sendte den første Torsdagskoncert – dengang direkte fra Radiofonibygningen ’Stærekassen’ i København, tæt på Nyhavn og Det Kongelige Teaters Gamle Scene på Kongens Nytorv.

På podiet var den navnkundige ukrainske dirigent Nikolai Malko, som i årtier var tilknyttet DR, og blandt andet har lagt navn til DR’s Malkokonkurrence og Malko Akademiet for unge dirigenter. Og solist ved historiens første ’Torsdagskoncert’ var den russiske violinvirtuos Nathan Milstein i værker af Prokofjev, Tjajkovskij, Ravel, Bach, Paganini og Dukas.

Dengang som nu var det DR Symfoniorkestret, der spillede ved ’Torsdagskoncerten’, og medlemmerne af orkestret var en smule inde i vanen allerede. For seks år tidligere - i januar 1927 - havde Statsradiofoniens såkaldte ’stationsorkester’ givet sin første offentlige koncert. Her dirigerede komponisten Carl Nielsen sin egen ’Sinfonia Espensiva’. Midt under opførelsen glemte Nielsen for øvrigt alt om opførelsen og fremdrog, til manges store overraskelse, en blyant, hvorefter han gav sig til at rette i sit eget partitur.

Kun programmer som Radioavisen, gudstjenester og vejrmeldinger har lige så mange eller lidt flere år på bagen i DR-regi end koncertrækken på ugens 4. dag.

At netop ’Torsdagskoncerten’ skulle blive ét af de mest sejlivede radioprogrammer og overlevede de bredeste og mest folkelige programmer, har ikke altid været givet.

DR Symfoniorkestret blev grundlagt allerede få måneder efter DR’s start i 1925 af DR’s første leder, kammersanger Emil Holm. Efterhånden kom dirigenter fra hele verden for at lede orkestret, og i 1930 fandt Emil Holm den ukrainske dirigent Nicolai Malko, som skulle være den frontfigur, der kunne gøre det danske radioorkester berømt – også ude i verden.

Det var under Nicolai Malko, at orkestrets ugentlige koncertserie i 1933 fik navnet ’Torsdagskoncerterne’. Målet med koncerterne var – dengang som nu, at alle i Danmark mindst én gang om ugen skulle have mulighed for at høre klassisk musik af højeste kvalitet – enten ‘live’ eller i den bedst mulige transmission.

Faktisk mødte udsendelserne fra starten kritik fra både elite og fra såkaldt ’almindelige lyttere’. Eliten mente, at det var ødelæggende for både lydkvaliteten og selve musiklivet, at den symfoniske musik blev kværnet igennem ’en radiofonisk spilledåse’.

Musikere og spillesteder frygtede, at koncertsalene ville blive tømt, og at den levende musik ville uddø, når radiolytterne i stedet for at begive sig ud i musikken blot kunne tage koncerterne hjemme fra sofaen på de nymodens radiomøbler. Flere lyttere syntes derimod, at det var en pine hver torsdag at skulle udstå ’den byge af noder’ – endda på landets eneste radiokanal.

– Symfoniorkestret må kunne erstattes med ’en kvartet på syv-otte mand’, som én foreslog.

Avisernes anmeldere var derimod begejstrede, da Nicolai Malko havde dirigeret den første ’Torsdagskoncert’ i den senere så udskældte ’Stærekassen’.

Ekstra Bladet kaldte det virkelig beundringsværdigt, hvad Malko havde fået ud af orkestret, og Berlingskes anmelder bemærkede, at det musikalske niveau var ’bemærkelsesværdigt højt’.

Torsdagskoncerterne blev hurtigt et begreb, og i 1937 blev der ligefrem skrevet en grammofonslager, som man kaldte det dengang, om koncertserien. Orla Fjeldhoff komponerede ’Lyttervalsen’, mens Carl Viggo Meincke skrev teksten, der så poetisk lød:

’Vi mødes til Torsdagskoncerten - Lad det snart blive torsdag igen’

364.000 har været til torsdagskoncert på et år i radioen

Selvom dommedagsbasunerne har lydt flere gange, og selv om flere gennem årene har været bange for, at den klassiske musik ville dø, er det aldrig gået sådan. Efter at DR flyttede fra Rosenørns Allé på Frederiksberg til DR Koncerthuset, er salget af billetter til klassiske koncerter faktisk over fordoblet, og gennemsnitsalderen på køberne er faldet markant de seneste 10 år.

Og af en status, som DR Analyse har lavet over lytningen til den seneste sæsons (2022-2023) Torsdagskoncerter på P2, fremgår det, at mange stadig ’mødes til torsdagskoncerten’. I gennemsnit sidder 49.000 lyttere klar ude ved højttalerne hver torsdag.

Regner man sammen, hvor mange, der i løbet af sidste sæson var forbi mindst en af DR’s torsdagskoncerter – enten da de blev sendt direkte eller ved genudsendelserne, er tallet 364.000 forskellige lyttere. Det svarer til syv procent af befolkningen på 12 år og derover.

Dertil skal selvfølgelig lægges dem, der befinder sig i Koncertsalen, de hundredtusindvis af lyttere, der hører med, når koncerterne sendes ud via det europæiske radiosamarbejde i EBU og de millioner, der kigger og lytter med på YouTube.

Helt få aflysninger

Løser man ikke billet til Koncerthuset og jubilæet den 28. september, kan man som altid sidde på første parket hjemme ved højttaleren og høre P2 direkte. Torsdagskoncerterne bliver hver uge sendt direkte, og det er kun sket helt få gange på de 90 år, at DR’s ledelse har droppet eller måtte droppe transmissionen.

I 1978 droppede DR’s musikchef Mogens Andersen transmissionen af Aaron Coplands ’An Outdoor Ouverture’, fordi han ikke syntes, at værket levede op til orkestrets niveau. I 2002 droppede daværende radiodirektør Leif Lønsmann transmissionen, da en koncert, som havde lutter russisk musik på programmet, faldt på den årlige ’Spil Dansk-dag’, og ’Torsdagskoncerten’ den 13. februar 1997 først sendt den følgende fredag, fordi aftenens solist, Cecilia Bartoli, af angst for at lave fejl ikke ønskede at blive transmitteret direkte i radioen.

Endelig blæste stormen Bodil så kraftigt hen over landet, at hverken musikere eller gæster kunne komme frem den 5. december 2013. Derfor måtte koncerten aflyses.

Over 30 internationale radiostationer bringer dem også

Selv om ’Torsdagskoncerten’ i første omgang går ud til et dansk publikum, kommer koncerterne også flittigt ud til et internationalt publikum via Den Europæiske Radiounions (EBU’s) netværk.

Ifølge en opgørelse fra DR’s musikudvekslingskoordinator Lotte Melchior har 31 radiostationer i 26 lande i den seneste sæson ønsket at sende en Torsdagskoncert direkte eller forskudt fra Koncertsalen i DR Byen. Det betyder blandt andet, at DR’s torsdagskoncerter også har haft lyttere i blandt andet England, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland, de baltiske lande, i en række lande på Balkan, Brasilien, Canada og Israel. Lyttere i krigsramte Ukraine har også haft chancen.

Næsten uforandret i 90 år

DR’s chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2 Kim Bohr siger om det levedygtige koncertformat:

– Torsdagskoncerterne har overlevet næsten uforandret i 90 år, fordi Emil Holms vision var genial og stadig er det. Når musikere og sangere optræder for et levende publikum, skabes der en energi i rummet mellem dem, der skaber, og dem, der modtager. Det vidste Holm udmærket, fordi han selv var sanger, og den energi og intensitet ønskede han at dele med lytterne.

Kim Bohr medgiver dog, at mange forhold er anderledes i dag, end de var i 1930’erne, da torsdagskoncerterne så dagens lys:

– I starten havde DR et enkelt orkester og en enkelt kanal. I dag har vi mange ensembler og en næsten uendelig mængde af medieplatforme. Men ideen - den er helt den samme: Kraften og nærværet i levende musik med et levende publikum deles med så mange som muligt rundt i landet og i verden. Det virker uanset medie, siger Kim Bohr.

Den 28. september – præcis 90 år efter, at DR sendte Torsdagskoncerten for første gang, kan du høre ugens udgave direkte fra DR Koncerthuset med optakt fra klokken 19.20 på P2.