De stærke melodiers klub: "Alle er der for et fælles større – musikken"
Der er intet som sport og kageprogrammer, der kan samle danskerne foran flimmerkassen. Så skulle det da lige være Melodi Grand Prix, der hvert år forener store dele af befolkningen om nye, danske melodier. Konkurrencen tilbyder nemlig et helt særligt fællesskab, mener Hanne Bjørn, der er forperson i den danske Melodi Grand Prix-fanklub.
Da Hanne Bjørn i 1970’erne voksede op i Rebild Bakker, var der kun én tv-kanal.
Herpå så de fleste af hendes klassekammerater sport, mens hun drømte sig væk i programmer med og om musik. Da det danske Melodi Grand Prix første gang tonede frem på skærmen i 1979, var hun fuldstændig tryllebundet.
”Jeg husker det tydeligt. Jeg var syv år, og vi havde et sort-hvidt tv derhjemme, så vi tog hen til nogle af mine forældres venner for at se showet i farver,” lyder det fra Hanne Bjørn, da hun besøger DR-Byen til en snak om, hvad det er, konkurrencen kan.
I skolen talte alle om det efterfølgende. Tøjmoden kunne spejles direkte i årets artister, og Hanne og hendes veninde lærte alle sangene udenad. De følgende år sad de klar med båndoptageren foran TV’et, så de ikke skulle vente til at alle numrene udkom på kassettebånd.
”Sangene gav os en følelse af fællesskab, noget man kunne samles om i familier og med skolekammerater på tværs af andre interesser. Noget, der udtrykte stærke følelser. Når man lyttede, var der musestille, indtil sangen var overstået,” husker Hanne Bjørn, der i dag er forperson i den danske Melodi Grand Prix-fanklub, der lader godt og vel 500 fans fra hele landet mødes om deres fælles interesse.
Det Klassiske Melodi Grand Prix
Tænk engang, hvis der fandtes et melodi grand prix med klassisk musik. Den tanke leger vi med i konkurrencen Det Klassiske Melodi Grand Prix, hvor P2 og husets kor og ensembler dyster med hver deres bud på et dansk komponeret værk.
Lyt til kandidaterne herDet hele startede med det internationale svar på Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest, der opstod i kølvandet på 2. Verdenskrig. Folk havde brug for at mødes om noget uskyldigt, en stærk fællesnævner, der kunne samle og forene lande frem for at adskille dem.
Det første show blev afholdt i Lugano i Schweitz uden dansk deltagelse på grund af for sen tilmelding. Men i 1957 stod Danmark klar med datidens populære par Birthe Wilke og Gustav Winckler, der stillede op med sangen ’Skibet skal sejle i nat’, der er skrevet af Erik Fiehn med tekst af poesiens mester, Poul Sørensen.
Vi mødes på tværs af politisk holdning, seksualitet, handikap, baggrund og alder. Alle er der for det fælles større – musikken
– Hanne Bjørn, forperson i Melodi Grand Prix–fanklubben
Den dag i dag kan sangen nynnes med på af de fleste, og den fik dengang en fin tredjeplads i konkurrencen. Men selvom det selvfølgelig er skønt, når de danske sange når langt, så handler det ikke så meget om at vinde, fortæller Hanne Bjørn.
Det handler om fællesskabet.
”Når vi går rundt i værtsbyerne, er folk der for at deles om oplevelsen, ikke for at vinde. Og her lever grundtanken om det fredelige fællesskab stadig højt i kølvandet på anden verdenskrig. Et budskab, der er vigtigere i dag end nogensinde før”.
”Verden i dag er polariseret. Vi har brug for noget, der samler os”.
”Vi er alle lige”
At Melodi Grand Prix er mere end sange, der er nemme at afkode, står altså klart når man taler med Hanne Bjørn. Når hun og de andre fans mødes til de store internationale konkurrencer, hepper alle på hinanden. Og én gang om året mødes fanklubben til en stor fest, hvor der bliver festet og danset til den lyse morgen.
”Det er nørdernes aften. Mange af sangene er gået i glemmebogen, men hos os lever de videre. Vi er alle lige,” siger hun og fortsætter:
”Jeg betragter mig selv som et fordomsfrit menneske, men mit medlemskab og forpost for den danske Melodi Grand Prix-fanklub har udvidet mit syn på mennesker. Vi mødes på tværs af politisk holdning, seksualitet, handikap, baggrund og alder. Alle er der for det fælles større – musikken – og der bliver ikke skelnet mellem folk.”
