Der er (igen) landet en meteorit i Ørestaden
Under årets Copenhagen Light Festival kan man på og foran DR Koncerthuset opleve det audiovisuelle værk Unorbit, der henter inspiration i – og måske endda fuldender – Jean Nouvels tanker bag husets arkitektur. Her kan du se og høre om værket.
Man skulle næsten tro, at det var forfattet et sted i DR’s dramaafdeling, når det kommer til fortællingen om DR Koncerthuset – den rødglødende meteor, der for 15 år siden landede i en isblok i Ørestaden.
Det er sådan, det er tænkt af arkitekt Jean Nouvel, der i udformningen af bygningen har ladet sig inspirere af Peter Høegs kriminalroman ’Frøken Smillas fornemmelse for sne’, hvor en meteor er faldet ned i Grønland. Og det var sådan, det blev præsenteret, da huset 17. januar 2009 blev indviet foran en fyldt koncertsal i kjole og hvidt.
”Nu er meteoren landet,” lød det, da daværende kulturminister Carina Christensen kl. 20.04 gik på scenen. Og ja, fire minutter senere skete så det bemærkelsesværdige, at en vaskeægte meteorit landede i en kirsebær-plantage lidt vest for Maribo på Lolland – og det for første gang i 58 år.
Og nu er det så sket igen. Denne gang i form af værket ’Unorbit’, der er del af årets Copenhagen Light Festival og skabt i samarbejde mellem arkitekt og scenograf Elisabeth Holager Lund, komponist Christoffer Møller og DR Vokalensemblet. Et audiovisuelt værk, man frem til 25. februar kan opleve, hvis man i tidsrummet 17-22 svinger forbi pladsen foran DR Koncerthuset.
'Unorbit'
"Jeg håber, at folk får en lillebitte oplevelse af den enorme tid, vi som mennesker er del af," siger arkitekt og scenograf Elisabeth Holager Lund om værket 'Unorbit', der i øjeblikket kan opleves foran DR Koncerthuset.
Hør hele interviewet her.
En ny begyndelse
”Vi har forsøgt at puste liv ind i meteoren,” lød det fra Elisabeth Holager Lund ved åbningen af ’Unorbit’, der foruden en lille oplyst meteorit i kanalen foran bygningen består af lysforløb på facaden – herunder 52 lamper, der gør det muligt at se Koncertsalen som en svævende meteor for publikum uden for bygningen.
Værket fortsætter således på sin vis fortællingen om den kæmpestore meteorit, der har boet på Amager siden 2009. For hvad er det egentlig for en rejse, den har været på? Og hvad sker der, efter den er kollideret med Jorden?
”Vi har forsøgt at give den her meteor en stemme. Vi har placeret den i tid og prøvet at forestille os, hvad der skete, inden den landede lige her. Et objekt, som er brudt ud af sin kendte bane, har forladt kredsløbet og er taget ud på en farefuld færd gennem verdensrummet,” siger hun og fortsætter:
”Og så har vi undret os over, hvad der monstro sker, når den glødende ildkugle lander i kold is. Man kan jo forestille sig, at isen vil smelte, og at den vil blive oversvømmet af det element, vores klode er så rigt på: Vand. Vi forlader meteoritten ved en ny begyndelse.”
Se optagelse af værket
Tag med på rejsen gennem verdensrummet med det audiovisuelle værk 'Unorbit', som er skabt af arkitekt og scenograf Elisabeth Holager Lund og komponist Christoffer Møller.
Lydsiden af værket er indspillet af DR Vokalensemblet.
En lygtepæl, en kiosk, et apotek
Lydsiden af værket, der har undertitlen ’The Tented Sky’, er komponeret af Christoffer Møller til DR Vokalensemblet, der 22. og 23. februar fremfører værket i Marmorkirken som del af koncerten ’Himmelsk Lys’.
Kormusikken bygger på fragmenter af digtene ’Renascence’ (1917) af Edna St. Vincent Millay og ’The Night, The Street, Streetlamp, Drugstore’ (1912) af Alexander Blok, fortæller Christoffer Møller og citerer fra teksten. For som han siger: ”Der er ikke mange, der tør indrømme det, men det kan godt være lidt svært at høre, hvad et kor synger.”
”I see the line with my eyes / I traced the line of the horizon thin and fine / Straight around till I was come to where I started from. The creaking of the tented sky will be repeated as before / Infinity / Streetlamp the night, and the drugstore”
“Det er tænkt som spændet mellem vores små praktiske liv og universets uendelige mangfoldighed. Den her tonstonge sten, der flyver milliarder af år, før den måske rammer en lygtepæl, en kiosk, et apotek. Og det hele gentager sig igen og igen, sådan som det altid har gjort,” fortæller han.
Værket looper og har en varighed på 6 minutter, og til den opmærksomme lytter kan man i den korte pause, før det hele starter igen, høre optagelser af Christoffer Møllers egne børn, der kalder med sætninger som ”Hey dig, derovre med den hvide hat” og ”Det er koldt, skynd dig at komme herover. Det begynder lige om lidt”.
Og med det håber de, at folk vil stoppe op i ”i deres små menneskeliv” og bruge lidt tid i selskab med værket og de refleksioner, det måtte sætte i gang.
”Lyset på Koncertsalen får den til at fremstå, som den var tænkt fra start – tredimensionel og kompleks. Og forhåbentlig får det lille æg i kanalen lov at ligge, til en flodbølge i fremtiden kommer og skyller det væk,” slutter Elisabeth Holager.
Værket kan opleves til og med 25. februar mellem kl. 17 og 22.
