Lise Cabble: ”Når man putter for mange melodier ind i et nummer, udvander melodien sig selv”

”Når jeg skriver en sang, ved jeg, at den er der, når jeg får tårer i øjnene. Det er stadig uforståeligt for mig, hvad det er, der sker. Men det er den følelse, jeg håber at opnå hver eneste dag,” fortæller sanger og sangskriver Lise Cabble.

P2 har fanget hende over Facetime en koksgrå februar-dag – en lille uge før det danske Melodi Grand Prix går løs i Koncertsalen – for at tale med hende om, hvad en god melodi er gjort af.

Den 66-årige sanger og sangskriver har skrevet sange i over 40 år. Med sin karismatiske stemme og som dragende frontfigur har hun formået at trække publikum ind i sit stærke sangunivers. Først ud fra et stærkt intuitivt behov for at udtrykke sig i punk-bandet Clinic Q (1978-85) og efterfølgende i rockbandet Miss B Haven (1986-97), der stak ud fra mængden både i og uden for Danmark.

”For mig kræver det at skrive sange både et godt håndværk og en stærk mavefornemmelse. Det er den kombination, jeg går efter. Det tekniske alene virker ikke,” fortæller Lise Cabble, der i dag har lagt livet som turnerende musiker og forsanger fra sig.

Det er ofte kontrasterne, der er interessante. Man venter og venter, og så er det jo en kæmpe forløsning, når det helt rigtige catchy omkvæd kommer" – Lise Cabble

I årene omkring opløsningen af Miss B Haven begyndte en ny æra som popsmed – hun begyndte at skrive sange til Melodi Grand Prix og andre artister. En ny position hun manifesterede med sangen ’Fra Mols til Skagen’ – som er skrevet sammen med Mette Mathiesen – der vandt det danske Melodi Grand Prix i 1995.

Og da Emmelie de Forest i 2013 vandt Eurovision Song Contest med 'Only Teardrops', var det også Lise Cabble og hendes to co-writers, Julie Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard, der stod bag værket.

Det var tredje gang, Danmark vandt, siden konkurrencen første gang slog dørene op i 1957. Et årelangt vedholdende slid og målrettethed lå forud for sejren, men også en tro på altid at kunne mærke det gode hit, lyder det.

”Kriteriet for den gode melodi har forandret sig for mig over tid. I min verden kan en melodi sjældent stå alene, især ikke i popmusik. Det handler ikke nødvendigvis om produktionen, men om harmonierne der ligger rundt om melodien,” siger hun.

”Det er ofte kontrasterne, der er interessante. Man venter og venter, og så er det jo en kæmpe forløsning, når det helt rigtige catchy omkvæd kommer.”

Enkelheden vinder

Tidligere var det rockmusik med en stærk melodilinje, der fangede Lise Cabbles øre. I dag bliver hun først og fremmest fanget af det enkle. Og det gælder på tværs af genrer.

”Det må godt være elegant, men det må ikke være uforståeligt,” siger hun og fortæller, at hun formentlig er farvet af at have bidraget med 20 sange til Melodi Grand Prix, hvor det let afkodelige er afgørende.

”En sang skal selvfølgelig være speciel, så man ikke føler, man har hørt den 1000 gange før. Men det er hele tiden balancen mellem det genkendelige og overraskende,” siger hun og fortæller, at hun ikke gider vente for længe på en forløsning – hvilket ofte lidt er tilfældet, når popsmeden lytter til klassisk musik.

”Jeg elsker suspense, men jeg begynder at kede mig, hvis opbygningen bliver for lang. En melodi bliver forløst og rammer, når det hele eksploderer. En form for ekstase. Når man putter for mange melodier ind i et nummer, udvander melodien sig selv. Så bliver det ligesom at få en masse små kedelige julegaver i stedet for én god gave.”

Blandt de klassiske værker, der forløser den forventning hos Cabble, er blandt andre Bachs 'Air' fra Orkestersuite nr. 3, der er fuld af "smukke harmonier, der spænder op imod en smuk melodi". Beethovens 'Måneskinssonaten', der har "en enkel melodi sammen med arpeggioen", Prokofjevs 'Romeo og Julie' med den "stramme, energiske og dramatiske melodi", Borodins 'Prince Igor' "der er både catcy og lidt mystisk" og Shuberts 'Ave Maria'.

Tekstunivers og sceneshow

Tilbage i 90´erne var Lise Cabbles tekster nogle, som universitetslærere elskede at bruge som analyse i deres undervisning. Teksterne var båret frem af en dybtfølt poesi med et rigt metaforisk univers, hvor alt skulle læses mellem linjerne.

”Det er meget sjældent, jeg laver melodier uden tekst. Det er en stærk cocktail. Men jeg blev træt af det mystiske tekstunivers,” griner hun tørt.

Teksterne er ligesom melodierne en balance mellem det genkendelige og det overraskende. Det ene udelukker ikke det andet for Cabble. Men når de finder ind på scenen til et Melodi Grand Prix, er der tilført et ekstra lag, der tænder hende.

”Sceneshowet er virkelig vigtigt. Og det er derfor godt, når man kan flette noget visuelt stærkt ind i sangskrivningen,” siger hun og fortæller, at det eksempelvis var tilfældet med blikfløjte og slagtøj i ’Only Teardrops’, der både havde et lydmæssigt og visuelt formål.

”I dag er det vigtigste for mig at få det hele til at smelte sammen. Når melodi, tekst og sceneshow går op i en højere enhed.”

Kan man beslutte sig for at skrive et hit?

Lise Cabble håber hver eneste dag, at hun kan skrive et hit. Det er det, der holder hende i gang. I mange år har hun faktisk forsøgt at analysere sig frem til opskriften på et hit, men det er endnu ikke lykkedes hende.

I sit hjemmestudie har hun dog opbygget en struktur for dagen, der minder lidt om et skoleskema, men som skaber de bedste rammer for at skrive, siger hun.

”Hvis jeg kun skulle skrive sange, ville jeg blive stresset. Det er som at begynde på et blankt papir hver dag. Jeg går til de forskellige ting: Teori, skrive nyt, arbejde videre på en ældre sang. Det kan også være, jeg leger med produktion og lyd. For mig er det variationen, der giver mening”.

Og det handler om at være hurtig, når man får en ide. Opfange og indkapsle den med sine metoder, inden den løber ud i sandet, siger hun.

”Det er blevet meget mere spekulativt. Da jeg startede som komponist, havde jeg slet ikke nogen struktur. Det var ikke særligt effektivt i forhold til nu, hvor jeg er meget struktureret. Men det er stadig mystikken og tårerne i øjenkrogen, der fortæller mig når noget lykkedes.