DR Vokalensemblets nye sæson kommer vidt omkring – både musikalsk og menneskeligt.
Vi rejser med Orfeus for at redde hans elskede Eurydike fra underverdenen, og vi hører ældgamle profetier og drømme om nordisk heksekraft. Vi udforsker hukommelsen og sorgen, og vi finder trøst og ro i meditation.
Lyset bryder frem i vintermørket, når vi slutter os til de tre vise mænd og til den gamle Simeon. Og lys og lyd fylder Marmorkirkens store rum, når DR Vokalensemblet for første gang medvirker i Københavns Lysfestival.
Vores traditionsrige jule- og påskekoncerter er blandt sæsonens højdepunkter, hvor vi markerer højtiderne og deres symbolske betydninger.
Vi ser frem til at byde velkommen til DR Vokalesemblets nye chefdirigent Martina Batič, som i løbet af sæsonen tager os alle med på nye musikalske rejser ind i både velkendt og ny kormusik.
God fornøjelse!
Koncertpakker
Stemmen er det instrument, der er tættest på vores hjerte. Og når flere sangstemmer mødes i kor, kan musikken løfte os på en særlig måde.
Til dig, der elsker sang, har vi sammensat tre forskellige koncertpakker, hvor DR Vokalensemblets 18 sangere folder sig ud i alle tiders kormusik – fra meditative renæssanceklange over fuldblods romantik til moderne mesterværker.
Med en koncertpakke har du flere store musikalske oplevelser at se frem til i den nye sæson. Køb billetterne på én gang med 15% rabat – så har du koncerterne i kalenderen.
God fornøjelse!
50% rabat for unge under 30 år

Pluk & mix mellem koncerterne
