Kære publikum,
Fra den 1. februar 2022 har DR Koncerthuset igen åbent for publikum med fuld kapacitet i alle sale og studier.
Samtidig er alle restriktioner vedrørende Covid-19 ophævet i DR Koncerthuset og DR Byen. Det betyder bl.a., at der ikke længere er krav om, at publikum viser coronapas eller bærer mundbind. I genåbningen af huset følger vi Kulturministeriets retningslinjer for den offentlige del af kulturlivet, som kan læses her.
Vi er meget glade for igen at kunne tage imod publikum i huset på normal vis, og selvom vi ikke længere er reguleret af regler fra myndighederne, forsøger vi altid at være opmærksomme på publikums tryghed og trivsel i huset.
Vi har god plads til alle i vores store, nyindrettede foyer- og barområde, hvor der også fortsat vil være adgang til håndsprit. Herudover opfordrer vi til, at I som publikum er opmærksomme på at vise hensyn over for hinanden, og at I kommer til huset i god tid inden koncerten for at undgå kødannelse. Du kan se på din billet, hvornår DR Koncerthuset åbner.
Vi glæder os til at se dig igen i DR Koncerthuset!
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores kundecenter på mail eller telefon.
Email: drkoncerthuset@dr.dk
Telefon: 35 20 62 62
Vi glæder os til at se dig igen i DR Koncerthuset!
Med venlig hilsen
DR Koncerthuset
Denne side er opdateret den 14. januar 2022