DR Vokalensemblet & Martina Batič
Et musikalsk portræt
Trinitatis Kirke, København
25. august 2023 KL. 19.30
DR Vokalensemblet åbner koncertsæsonen sammen med deres nye chefdirigent, Martina Batič. Kom med på en musikalsk rejse gennem Martinas liv, fra barndommens slovenske folkemelodier til kormusik fra de vigtigste øjeblikke i hendes succesfulde karriere som kordirigent i hele Europa.
“En koncert skal føles som en rejse, hvor alt kan ske”. Sådan siger DR Vokalensemblets nye chefdirigent Martina Batič, og i sin debutkoncert som chefdirigent tager hun sangere og publikum med på rejse gennem sit personlige, musikalske landskab.
Koncerten er formet som et portræt af Martina Batič, hvor vi møder hendes første musikalske barndomsminder fra Slovenien og følger hendes vej ind i kormusikkens verden.
Renæssancekomponisten Jacob Gallus hylder musikkens kraft i sin Musica noster amor, og slovenske folkesange er et minde om Martinas første oplevelser af at synge i kor i skoletiden. Vi hører også kormusik fra Martina Batičs studietid i Ljubljana og tysk romantik af Johannes Brahms, som hun dyrkede som dirigentstuderende i München.
I løbet af sin karriere som dirigent er Martina Batič blevet ekspert i at dirigere radiokor, og inden hun blev chefdirigent for DR Vokalensemblet, var hun chefdirigent for koret i Radio France. Derfor har hun også valgt musik af komponisten Francis Poulenc, der er en af kormusikkens store, moderne mestre.
Sidst, men ikke mindst, skal vi høre skandinavisk kormusik fra Martina Batičs nye musikalske landskab, hvor sangerne i DR Vokalensemblet har deres musikalske rødder, nemlig danske sange af Carl Nielsen og et nyere værk af den svenske komponist Karin Rehnqvist.
Vær opmærksom på at koncerten er en del af DR Vokalensemblets koncertpakke “Tæt på chefdirigent Martina Batič”, hvor du kan få 15% rabat – Læs mere her
Program
Program
Jacobus Gallus (1550-1591)
Musica noster amor
Johannes Brahms (1833-97)
Verlorene Jugend; Im Herbst
Robert Schumann (1810-56)
In Meeres Mitten
Hugo Wolf (1860-1903)
Im sommer
Johannes Brahms
Im Herbst
Uroš Krek (1922-2008)
Three Autumn Songs • O listen • Some deep song Solister: Christine Nonbo Andersen, sopran; Rasmus Gravers Nielsen, tenor. • Come away Solister: Linnéa Lomholt, alt; Rasmus Gravers Nielsen, tenor.
Francis Poulenc (1899-1963)
af Sept Chansons • A peine défigurée • Tous les droits • Belle et ressemblante
Lojze Lebič (f. 1934)
Iz kamna v vodi (’From the Stone in the Water’)
Karin Rehnqvist (f. 1957)
Jag lyfter mina händer (In memoriam Bo Johansson) Carl Nielsen (1865-1931) arr.
Carl Nielsen (1865-1931), arr. John Høybye (f. 1939)
• Hvor sødt i sommeraftenstunden • Sig månen langsomt hæver Solister: Anna Miilmann, sopran; Lauritz Jakob Thomsen, bas