Samora Pinderhughes
Support: Josefine Opsahl
Future Sound of Jazz / CJF 2023
Studie 2
03. juli 2023 KL. 21.00
Den amerikanske komponist, sanger, filmskaber og multikunstner Samora Pinderhughes modtog i 2022 en placering på New York Times’ “Top Ten Best Jazz Albums” med pladen “GRIEF”. Copenhagen Jazz Festival og DR Koncerthuset præsenterer for første gang i Danmark Pinderhughes i eget navn, der skriver sig ind i en stolt tradition af politisk engagerede kunstnere.
amerikansk sangskrivning, når Samora Pinderhughes besøger Danmark og Studie 2 for første gang med eget band til sommer. Samora Pinderhughes modtog i 2022 en placering på New York Times’ “Top Ten Best Jazz Albums” med pladen “GRIEF”.
"One of the most affecting singer-songwriters today, in any genre” – The New York Times
Samora Pinderhughes er med sine intime, gennemkomponerede sange og sine radikalt ærlige tekster blandt de mest interessante kunstnere i grænselandet mellem moderne jazz og elektronisk pop. Pinderhughes er kendt som producer/sangskriver, der har arbejdet for blandt andre Herbie Hancock, Common og producerteamet Robert Glasper og Karriem Riggins. Nu på egne ben er det med foreløbig to albums lykkes ham at etablere sig som én af de mest omtalte, ofte politisk funderede og fremsynede sangskrivere, der bruger sin dybt personlige kunst til at afdække sociopolitiske problemer i den særlige afro-amerikanske tradition.
Pinderhughes er født og opvokset på den amerikanske vestkyst, hvor han allerede som barn kastede sig over musikken og som syv-årig klaveret. Efter high school flyttede Pinderhughes til New York, hvor han kom gennem nåleøjet til den verdensberømte performance-skole Juilliard og studerede under mentorer som Kenny Barron, Kendall Briggs og dramatiker Anna Deavere Smith. Tiden på Juilliard tændte en multikunstnerisk gnist i Samora Pinderhughes, der indså de oplagte forbindelser mellem sine tekster og film, teater og musik.
Det egentlige store gennembrud kom i 2022 med anmelderroste “GRIEF”, der indgik som led i et større multimedieværk og endte på New York Times’ liste over årets bedste jazzplader. Albummet “GRIEF” var resultatet af Pinderhughes’ flere end 100 interviews med indsatte i det amerikanske fængselsvæsen. Den kunstnerisk visionære musik blander gospelharmonier med underspillet post-hiphop og hjerteskærende ballader, altid med en underliggende ærlighed og indignation.