Tower of Power
Koncertsalen
14. juli 2023 KL. 20.00
Forvent funk i verdensklasse, når det ti mand store orkester Tower of Power bringer deres powerfulde musikalske festfyrtårn til Danmark og gæster Koncertsalen med 55 års musikalsk repertoire, der rummer hits som ”What Is Hip?” og ”Soul With A Capital ’S’”.
OBS: Koncerten er flyttet fra 23. oktober 2022 til 14. juli 2023.
Tower of Power fejrer 55-års jubilæum! Oplev det rutinerede orkester sætte gang i festen, når det ti mand store band smitter publikum i Koncertsalen med den berygtede funk-feber.
Bandets popularitet herhjemme er ikke til at tage fejl af, og de har ved deres tidligere koncerter spillet for udsolgte sale med deres medrivende fusion af funk, soul, jazz og rock.
I mere end fem årtier har Tower of Power bragt festen til publikum i hele verden, og det rutinerede orkester har gennem karrieren turneret med verdensnavne som Sly Stone og Credence Clearwater Revival samt optrådt på album med blandt andre Aerosmith, Madonna, Smokey Robinson, Rod Stewart og Elton John. Gennem 90’erne fungerede Tower of Power også som backingband for Huey Lewis & The News.
Bandet har især opnået stor anerkendelse for deres iørefaldende genremix og bundsolide blæsergruppe og rytmesektion. Sidstnævnte har ifølge en GAFFA-anmelder: ”…siden 1968 opfundet originale tromme/bas-figurer, som er så enestående, at enhver bassist og trommeslager - indenfor hvilken som helst genre - burde være tvangsindlagt til at nærlytte de tos rytmiske opfindsomhed.”