DR Big Band 60 år - Jazz Galla

Koncertsalen

26. oktober 2024 KL. 20.00

Event er afholdt

DR Big Band 60 år - Jazz Galla

Event er afholdt

Koncertsalen

26. oktober 2024 KL. 20.00

om eventen

Velkommen til DR Big Bands jubilæumsgalla, hvor hver fiber af Koncertsalen fyldes af lækker bigband-lyd! Chefdirigent Miho Hazama åbner koncerten med sin egen musik, skrevet specielt til denne aften, og tre special guests indtager scenen i en stærk hyldest til bandet: Den fransk-amerikanske jazzdiva Cécile McLorin Salvant, saxofonisten Marius Neset og vokalkometen Michael Mayo.

 

OBS: Trompetisten Palle Mikkelborg, som oprindeligt skulle have været medvirket i koncerten, er desværre blevet forhindret pga. sygdom. Han erstattes af den unge amerikanske vokalist Michael Mayo, som debuterer i Koncertsalen.

Hvordan fejrer man et band, der gennem 60 år har ligget helt fremme på beatet og haft forbindelse til det meste af den internationale jazzscene?

DR Big Band åbnede jubilæumsåret med at hylde fortiden og de dybe jazzrødder, og fortsatte med en monumental vinyludgivelse. Denne aften fejrer vi bandet, hvor det er allerstærkest: live på scenen i Koncertsalen sammen med en håndfuld af dets vigtigste musikalske venner.

Chefdirigent Miho Hazama åbner koncerten med sin allernyeste musik, skrevet specielt til denne jazz galla, og i løbet af koncerten får hun og bandet selskab af forrygende kunstnere, som er tæt på DR Big Band.

Den Grammy-vindende fransk-amerikanske jazzdiva Cécile McLorin Salvant vender tilbage til bandet, efter at hun i forrige sæson tog det danske jazzpublikum med storm i både Århus, Vejle og København.

Også den norske supersaxofonist Marius Neset indtager scenen med musik, som har indspillet sammen med Miho Hazama og DR Big Band på albummet ”Tributes” for ACT Records.

Aftenens debutant er den unge amerikanske vokalist Michael Mayo, som trods sine kun 32 år allerede været i nærkontakt med en lang række af jazzens helt store navne. Han er uddannet ved bl.a. det anerkendte Thelonius Monk Institute of Jazz ved UCLA, hvor legender som Herbie Hancock, Wayne Shorter og Diane Reeves var blandt hans lærere. I dag er Michael Mayo selv på vej til at blive en af jazzens helt store vokalister og har for nylig turneret med bl.a. Herbie Hancock.

Velkommen til en aften fuld af formidabel bigband-jazz, et band i topform og en flok forrygende musikalske gæster!

Kunstnere

DR Big Band Ensemblegrafik 2024
DR Big Band

Orkester

Cécile Mclorin Salvant

Vokal

Michael Mayo  solist på DR Big Band 60 år - Jazz Galla
Michael Mayo

Solist

Marius Neset

Saxofon

Miho Hazama

Dirigent

Rabatmuligheder

Event er afholdt

Koncertsalen

26. oktober 2024 KL. 20.00

Rabatmuligheder

PRAKTISK INFORMATION

Praktisk info før dit arrangement

Vi har samlet de vigtigste informationer som er gode at vide før, under og efter dit besøg i DR Koncerthuset.

Parkering og transport

Læs om transport til DR Koncerthuset, samt parkeringspladser- og takser.

Tilgængelighed

Information vedr. tilgængelighed i- og omkring DR Koncerthuset

Nyheder fra DR Koncerthuset

Hold dig opdateret om de seneste arrangementer.

Koncertsalen

Praktisk info før dit arrangement

Undgå print af billetter

Du kan fremvise din billet på din smartphone. For at vi let og hurtigt kan scanne din billet, bedes du skrue op for lysstyrken på displayet på din smartphone inden du stiller dig i kø.

Garderobe/tasker

Garderobe til både tasker og jakker i DR Koncerthuset er gratis. Der findes bemandet garderobe med begrænset kapacitet, samt en ubemandet garderobe. Overtøj og større tasker må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke medbringes i Koncertsalen eller studierne og skal derfor afleveres i garderoben.

Toiletter/Handicaptoiletter

Toiletter findes i Koncerthusets foyer niveau 1 (hoved foyeren) og i niveau minus 1 (ved Studie 2, 3 og 4). Der er yderligere toiletter på niveau 3, ved indgangen til parterre, samt niveau 4 ved indgangen til orkester A-B.

Tv-optagelser

Der kan forekomme tv-optagelser/transmissioner af enkelte arrangementer. Vi bestræber os naturligvis på at minimere eventuelle gener for vores publikum i forbindelse med disse tv-optagelser. Såfremt et arrangement optages til tv, vil det fremgå af din billet eller ved information via e-mail eller SMS forud for arrangementet.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt at  medbringe og indtage medbragt mad & drikke.

Barerne i foyeren sælger drikkevarer og snacks. Hvis der er pause i dit arrangement vil barerne også være åbne.

Det er også muligt at forudbestille tapas, eller booke middag i DR Koncerthusets restaurant.

Læs mere om tapas i DR Koncerthuset

Læs mere om Koncerthusets Restaurant

Rygning

Rygning er ikke tilladt indendørs i DR Koncerthuset.

Hittegods - hvis du glemmer en ejendel efter et arrangement

Alle glemte ejendele afleveres i receptionen i DR Byen efter Koncerthuset er lukket. Spørgsmål vedr. glemte ejendele, skal derfor ske ved direkte henvendelse til DR's hovedreception på tlf.: 35202640

Parkering og transport

DR Koncerthuset ligger på Ørestads Boulevard 13, København S, og der er gode transportmuligheder.

DR har indgået et samarbejde med Q-Park, som står for opsynet med P-pladsen ved metroen.

Du kan her se et kort over området. 

OBS! Parkering skal forudbetales.

Det vil sige at du i billetautomaten køber parkering til et bestemt tidsrum.

Parkering kan forudbetales i billetautomaterne på parkeringspladsen ved indtastning af bilens registreringsnummer. Alternativt kan parkering betales gennem EasyParks app.

NB: Du kan parkere gratis i afmærkede båse i op til 15 minutter ved af- og pålæsning. Husk P-skiven.

Priserne er:
Mellem kl. 00.00-16.00: 30 kr. per time
Mellem kl. 16.00-24.00: 20 kr. per time

EasyPark App

Det er muligt at betale og forlænge din parkering med EasyParks app. Områdekoden til DR Koncerthusets parkering er 3491.
Ved at benytte EasyParks app til betaling af parkering opkræves et tillæg på 15% af den samlede parkeringspris.

Handicapparkering

På parkeringsarealet findes ni gratis handicapparkeringspladser - husk synligt Handicapparkeringskort i forruden. Det er muligt at parkere bilen gratis på alle afmærkede parkeringspladser, hvis der ikke er flere ledige handicapparkeringspladser.

Hybrid- og elbiler

Der er et begrænset antal p-pladser med ladestandere. Du har mulighed for at lade din bil, mens du er til koncert i DR Koncerthuset. Vær dog opmærksom på, at der er begrænset ladetid på max fire timer og du skal derfor stille din P-skive. Al parkering med el-bil eller plugin-hybrid ved DR Koncerthuset, kræver betaling af P-afgift ved betalings-standerne på stedet.

Metro og bus

Der er metroafgange til og fra DR Byen-metrostation ca. hvert 5. min. Metroen kører hele døgnet alle ugens dage (den grønne linje M1 mod Vestamager).
Buslinje 33, 35, 77 og 78 har alle stoppested ved DR Byen på Amager Fælledvej. Herfra tager det kun få minutter at gå til DR Koncerthuset.

Cykler

Cykler kan parkeres under Metrobanen. Det er ikke tilladt at parkere sin cykel op ad DR Koncerthuset, da det kan blokere for flugtveje.

Tilgængelighed

Ved DR Koncerthuset forefindes 9 almindelige handicapparkeringspladser, samt seks større afsætningspladser, der reelt er p-pladser. Disse er placeret under metrobanen, vest for DR Koncerthuset, ca. 75 m. fra indgangen til Koncerthuset. Der findes yderligere 5 p-pladser til kassebiler og 1 p-plads til en liftbus. Desuden er der handicapparkeringspladser ved DR Byens reception langs Emil Holms Kanal (modsat DR Koncerthuset).

For synshæmmede er der etableret en ganglinje fra metrostationen til DR Byen.

Der er 16 kørestolspladser i Koncertsalen. De befinder sig bagest på Parterre, 1. Balkon og Orkester A. I Studie 2 er der 4-6 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning. I Studie 3 og 4 er der 2-4 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning.

Kørestolsbrugere, blinde eller andre med et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer, skal bestille billet gennem DR Koncerthusets Kundecenter og har mulighed for at tage en ledsager med uden ekstrabetaling. Ledsagerkortet skal vises/fremsendes til DR Koncerthusets Kundecenter ved billetbestilling.

DR Koncerthusets elevatorer kører til alle etager og der forefindes handicaptoiletter ved alle toiletgrupper.

Der er etableret teleslynge i alle DR Koncerthusets sale samt i hovedfoyeren.

Nyheder fra DR Koncerthuset

Vil du gerne holde dig opdateret om, hvad der sker i DR Koncerthuset og med ensemblerne? Så kan du tilmelde dig vores nyheder her.

Relaterede arrangementer

Rabatmuligheder

Pluk & Mix

Koncerten indgår som en del af Pluk & Mix. Med Pluk & Mix har du mulighed for selv at sammensætte din egen unikke koncertrække bestående af minimum fire koncerter. Når du sammensætter dine koncerter på denne måde, får du 10% rabat på alle koncerter med DRs Kor & Orkestre. Du skal dog vælge minimum fire forskellige koncerter, men du bestemmer selv hvor mange billetter, du køber – hvis du fx ønsker at invitere kæresten med til de tre koncerter og flere venner eller familien med til den fjerde. Det er dog ikke muligt, at kombinere din pluk og mix-rabat med vores øvrige rabatter og tilbud. Når du først har købt din Pluk & Mix pakke, er det ikke muligt at tilføje flere koncerter til pakken efterfølgende. Du kan læse mere om Pluk og Mix i memuen: 'Dit besøg' - 'Billettyper & Rabatter'.

U30

Børn og unge under 30 år får 50% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre. Du vælger U30 rabat ved at vælge et sæde i salsplanen. Herefter kan du se hvilke billettyper/priser der kan vælges til den pågældende koncert. Husk at legitimation skal forevises på forlangende ved indgangen. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.

Grupperabat

Du kan få 10% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre ved køb af minimum 25 billetter. Billetter bestilles via gruppesalg@dr.dk. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.