Hasan & Mozart
Koncertsalen
10. oktober 2024 KL. 19.30
DR Symfoniorkestret og dirigent Kerem Hasan dykker ned i en verden af skønhed, erindring og kærlighed. Elgar maler musikalske miniaturer i de gådefulde Enigma-variationer, mens Brittens Sinfonia da Requiem henter inspiration fra den katolske dødsmesse. Martin Helmchen er solist i Mozarts udtryksfulde Klaverkoncert nr. 24
Enigma-variationerne blev den romantiske engelske komponist Edward Elgars store gennembrud. Værket er en række portrætter af Elgars omgangskreds, hvor han på charmerende vis fanger sine venners personlighed i toner – ikke helt uden et lille glimt i øjet.
Aftenens dirigent er den unge brite Kerem Hasan, som er kendt for sin spændende programlægning. Her følges Elgars musikalske portrætter af Brittens Sinfonia da requiem, også musik der inviterer til eftertanke. Symfonien er inspireret af den katolske rekviemmesse, og er den største og mest omfattende af Brittens orkesterværker.
Mozart er med på programmet, og hans Klaverkoncert nr. 24 regnes blandt hans smukkeste og mest udtryksfulde klaverkoncerter, med stormende passion og lyrisk nerve. Solist er den geniale tyske Mozart-pianist Martin Helmchen.
Program
Download ProgramBritten
Sinfonia da Requiem
Mozart
Klaverkoncert nr. 24
Elgar
Enigma-variationer
Kunstnere
Kerem Hasan
Dirigent
Martin Helmchen
Pianist
DR Symfoniorkestret
Orkester