Hymne til Sankt Cæcilia
Roskilde Domkirke
23. november 2024 KL. 17.00
flere datoer
I store dele af verden hylder man Sankt Cæcilia som musikkens skytshelgen den 22. november. DR Vokalensemblet og æresdirigent Marcus Creed markerer dagen med en musikalsk fejring, hvor toner fra renæssancen møder Benjamin Brittens storslåede Hymne til Sankt Cecilia og vor egen tids mestre.
“Velsignede Cæcilia, vis dig i syn og inspirer alle musikere. Kom ned til os dødelige og ryst os med din udødelige ild!”
Sådan lyder det i Benjamin Brittens store Hymn to St Cecilia, hvor musikkens skytshelgen lovprises med store ord og fantastiske kor- og solostemmer.
Britten var selv født på Sankt Cæcilias dag 22. november, og som komponist lå det naturligt for ham at hylde musikken som en guddommelig inspiration, en kilde til trøst og en overjordisk skønhed, som mennesket kun kan stræbe efter.
Traditionen for at hylde Sankt Cæcilia i musik har dybe historiske rødder, og i renæssancen blev der endda etableret en konkurrence, hvor tidens komponister kunne dyste om at skrive den smukkeste hyldest til musikkens skytshelgen.
Til denne koncert med DR Vokalensemblet og æresdirigent Marcus Creed kan du høre renæssancemesteren Orlando di Lassos vindermotet fra 1575 sammen med flere andre latinske motetter til Sankt Cæcilias ære.
I vor egen tid har komponisten Gabriel Jackson sat musik til en af de gamle latinske tekster, mens Elliott Carter og Rhona Clarke har komponeret til digte, som påkalder sig musikkens særlige evne til at skabe harmoni ikke bare på Jorden, men også i himlen.
Program
Download ProgramElliott Carter
Musicians wrestle everywhere
Orlando di Lasso
Domine Jesu Christe qui cognoscis
G P da Palestrina
Cantantibus organis
Francisco Guerrero
Dum aurora finem daret
Ferdinando di Lasso
Cecilia Virgo
Gabriel Jackson
Cecilia Virgo
Rhona Clarke
A Song for St Cecilia's Day
Benjamin Britten
Hymn to St Cecilia
Kunstnere
Marcus Creed
Dirigent
DR Vokalensemblet
Kor