Jacquot & Elgars 2.
Koncertsalen
22. marts 2024 KL. 19.30
flere datoer
Oplev den unge franske dirigent Marie Jacquot dirigere DR Symfoniorkestret i et romantisk storværk, Elgars Symfoni nr. 2. Også Mozart kan du opleve i stort format til denne koncert, som er en sjælden mulighed for at høre hans overjordisk skønne Gran Partita, kendt fra filmen Amadeus.
Bemærk: 10% rabat i marts starter 14. marts 2024 klokken 11.00
”Musik med en så uendelig længselsfuldhed, at jeg begyndte at ryste.” Sådan siger komponisten Salieri i filmen Amadeus, da han ser noderne til Mozarts mesterværk Gran Partita. Mozart sprængte rammerne, da han skrev sin store blæserserenade. Sats efter sats kommer den skønneste musik strømmende, skiftevis i hurtige og langsomme satser, skiftevist munter og inderligt. Gran Partita er skrevet for bare 13 musikere, men er et højdepunkt i den klassiske musik.
Det store format tiltrak også den engelske romantiker Edward Elgar, som i sin 2. Symfoni fra 1911 udfolder alle sine kunstneriske evner. Det er et bevægende værk med raffinerede klange og et stort anlagt forløb, som det kræver et førsteklasses orkester at forløse.
Koncerten dirigeres af den unge franske dirigent Marie Jacquot, der i 2022 blev udnævnt til ny chefdirigent for Det Kongelige Kapel. Hun har på kort tid manifesteret sig som en kunstner, mange af de bedste orkestre i Europa ønsker at samarbejde med, og denne koncert bliver hendes første møde med DR Symfoniorkestret.
Program
Download programProgram
Mozart
Serenade nr. 10, ’Gran Partita’, KV 361
Elgar
Symfoni nr. 2, opus 63
Kunstnere
Marie Jacquot
Dirigent
DR Symfoniorkestret
Orkester