Kochanovsky & Rakhmaninov
Koncertsalen
12. september 2024 KL. 19.30
Rakhmaninovs symfoniske danse er en musikalsk tour de force med farvestrålende instrumentering, der viser alle sider af orkestret. Der er også farver og drama i Leonard Bernsteins store Serenade for violin, en hyldest til kærlighed og tålmod, med intensitet og glans i den krævende solostemme.
Bernstein skrev sin Serenade for violin inspireret af Platons Symposion, hvor forskellige talere priser kærligheden på hver deres måde. Kontrasterne er store, fra lyrisk inderlighed til bidende sarkasme. Solist er den alsidige violinist Carolin Widmann, der er lige så hjemme i nyskrevet musik som i det klassiske kernerepertoire.
Der er også store kontraster i Rachmaninovs Symfoniske danse, hvor hele orkestret stråler. Værket er en slags opsummering af den russiske mesters karriere, for blandt de iørefaldende melodier og de skiftende harmoniske finder man citater og referencer til tidligere værker.
Dirigent Stanislav Kochanovsky er hjemme i det russiske repertoire, og det samme er DR Symfoniorkestret i højeste grad. Kochanovsky fejres over hele verden for sine indsigtsfulde og nuancerede fortolkninger, og det er klart for et glædeligt gensyn, når han igen står på podiet i Koncerthuset.
Program
Download ProgramBoulanger
D'un matin de printemps
Bernstein
Serenade
Rakhmaninov
Symfoniske danse
Kunstnere - Medvirkende
Stanislav Kochanovsky
Dirigent
Carolin Widmann
Violin