The Infernal Comedy

Koncertsalen

24. september 2024 KL. 20.00

Event er afholdt

The Infernal Comedy

med John Malkovich

Event er afholdt

Koncertsalen

24. september 2024 KL. 20.00

flere

om eventen

Makaber galgenhumor møder klassisk musik i Koncertsalen, når den amerikanske karakterskuespiller John Malkovich indtager rollen som den østrigske seriemorder Jack Unterweger i forestillingen The Infernal Comedy – Confessions of a Serial Killer.

Du har nu en unik mulighed for at opleve den karismatiske skuespiller John Malkovich forføre dig i rollen som seriemorderen Jack Unterweger, når han for første gang besøger DR Koncerthusets Koncertsalen. 
Forestillingen inviterer dig ind i et særegent hybridformat, der med John Malkovich i hovedrollen, genreblander teatermonologer med opera og klassisk musik. Stykket baserer sig på virkelige hændelser og fortæller historien om den østrigske seriemorder Jack Unterweger.

Baggrund
Efter at have begået adskillige mord, blev Jack Unterweger i 1976 idømt livstid og døbt ‘Østrigs Jack the Ripper’. Men der skulle kun gå 15 korte år, før Unterweger blev løsladt fra sin livstidsdom.

Unterweger brugte sin tid bag tremmer på at skrive digte, skuespil, noveller og en selvbiografi, og blev løsladt efter en kampagne fra førende intellektuelle, blandt andet Günter Grass og Elfriede Jelinek (begge sidenhen nobelpristagere i litteratur), der mente, at Jack Unterweger var beviset på, at selv de mest modbydelige mennesker kan omvendes gennem kunst.

Seriemorderen fortsatte dog sine hårrejsende handlinger efter løsladelsen, og samme dag som han igen blev idømt livstid i 1994, endte han med at tage sit eget liv.

Forestillingen
I forestillingen The Infernal Comedy – Confessions of a Serial Killer er Jack Unterweger genopstået fra de døde. Og han har skrevet en ny bog om ‘sandheden’.

Fra stykkets indledende sekvenser lures vi langsomt ind i seriemorderens forførende charme, og i Malkovich’s eminente skuespil, forekommer Unterweger at være både humoristisk, veltalende og tillidsvækkende. Der går dog ikke længe før, at smil forvandles til kvalmende foragt.
 
Unterweger genoplever sine tidligere traumer, efterhånden som scenen sættes for hans uhyggelige fantasier.
John Malkovich karismatiske skuespil akkompagneres af det klassiske ‘Orchester Wiener Akademie’, som ledsages af sopranerne, Chen Reiss og Susanne Langbein. Stykkets musik består af operaarier af Mozart, Vivaldi og Haydn og følger på musikalsk vis Unterwegers foruroligende og bizarre tilståelser.

Produktion
Manuskript: Michael Sturminger
efter ide af Birgit Hutter og Martin Haselböck
Musikalsk arrangement: Martin Haselböck
Instruktør: Michael Sturminger

Medvirkende
Jack Unterweger: John Malkovich
Sopran: Susanne Langbein
Sopran: Chen Reiss
Orkester: Orchester Wiener Akademie
Dirigent: Martin Haselböck
Forestillingen spilles på engelsk.

Program

Download program
ANTONIO VIVALDI

ARIA, ‘SPOSA SON DISPREZZATA’ FROM OTTONE IN VILLA

WOLFGANG AMADEUS MOZART

VORREI SPIEGARVI, OH DIO! K418

LUDWIG VAN BEETHOVEN

SCENE AND ARIA, ‘AH PERFIDO’, OP 65

JOSEPH HAYDN

SCENA DI BERENICE, HOBXXIVA:10

CARL MARIA VON WEBER

SCENE AND ARIA, ‘AH, SE EDMUNDO FOSSE L’UCCISOR’

WOLFGANG AMADEUS MOZART

RECITATIVE, ARIA AND CAVATINA, ‘AH, LO PREVIDI’, K272

Event er afholdt

Koncertsalen

24. september 2024 KL. 20.00

flere

PRAKTISK INFORMATION

Praktisk info før dit arrangement

Vi har samlet de vigtigste informationer som er gode at vide før, under og efter dit besøg i DR Koncerthuset.

Parkering og transport

Læs om transport til DR Koncerthuset, samt parkeringspladser- og takser.

Tilgængelighed

Information vedr. tilgængelighed i- og omkring DR Koncerthuset

Nyheder fra DR Koncerthuset

Hold dig opdateret om de seneste arrangementer.

Koncertsalen

Praktisk info før dit arrangement

Undgå print af billetter

Du kan fremvise din billet på din smartphone. For at vi let og hurtigt kan scanne din billet, bedes du skrue op for lysstyrken på displayet på din smartphone inden du stiller dig i kø.

Garderobe/tasker

Garderobe til både tasker og jakker i DR Koncerthuset er gratis. Der findes bemandet garderobe med begrænset kapacitet, samt en ubemandet garderobe. Overtøj og større tasker må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke medbringes i Koncertsalen eller studierne og skal derfor afleveres i garderoben.

Toiletter/Handicaptoiletter

Toiletter findes i Koncerthusets foyer niveau 1 (hoved foyeren) og i niveau minus 1 (ved Studie 2, 3 og 4). Der er yderligere toiletter på niveau 3, ved indgangen til parterre, samt niveau 4 ved indgangen til orkester A-B.

Tv-optagelser

Der kan forekomme tv-optagelser/transmissioner af enkelte arrangementer. Vi bestræber os naturligvis på at minimere eventuelle gener for vores publikum i forbindelse med disse tv-optagelser. Såfremt et arrangement optages til tv, vil det fremgå af din billet eller ved information via e-mail eller SMS forud for arrangementet.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt at  medbringe og indtage medbragt mad & drikke.

Barerne i foyeren sælger drikkevarer og snacks. Hvis der er pause i dit arrangement vil barerne også være åbne.

Det er også muligt at forudbestille tapas, eller booke middag i DR Koncerthusets restaurant.

Læs mere om tapas i DR Koncerthuset

Læs mere om Koncerthusets Restaurant

Rygning

Rygning er ikke tilladt indendørs i DR Koncerthuset.

Hittegods - hvis du glemmer en ejendel efter et arrangement

Alle glemte ejendele afleveres i receptionen i DR Byen efter Koncerthuset er lukket. Spørgsmål vedr. glemte ejendele, skal derfor ske ved direkte henvendelse til DR's hovedreception på tlf.: 35202640

Parkering og transport

Midlertidig afspærring af parkeringspladser i dagtimerne

I forbindelse med kommende byggeri, parkeringskælder og den nye M5 linje, vil DR Koncerthusets parkeringsplads være delvist lukket i hverdage mellem 07-17 frem mod jul.
Læs mere

 

DR Koncerthuset ligger på Ørestads Boulevard 13, København S, og der er gode transportmuligheder.

DR har indgået et samarbejde med Q-Park, som står for opsynet med P-pladsen ved metroen.

Du kan her se et kort over området. 

OBS! Parkering skal forudbetales.

Det vil sige at du i billetautomaten køber parkering til et bestemt tidsrum.

Parkering kan forudbetales i billetautomaterne på parkeringspladsen ved indtastning af bilens registreringsnummer. Alternativt kan parkering betales gennem EasyParks app.

NB: Du kan parkere gratis i afmærkede båse i op til 15 minutter ved af- og pålæsning. Husk P-skiven.

Priserne er:
Op til 1 time 20 kr.
Op til 2 timer 40 kr.
Op til 13 timer 60 kr.

EasyPark App

Det er muligt at betale og forlænge din parkering med EasyParks app. Områdekoden til DR Koncerthusets parkering er 3491.
Ved at benytte EasyParks app til betaling af parkering opkræves et tillæg på 15% af den samlede parkeringspris.

Handicapparkering

På parkeringsarealet findes ni gratis handicapparkeringspladser - husk synligt Handicapparkeringskort i forruden. Det er muligt at parkere bilen gratis på alle afmærkede parkeringspladser, hvis der ikke er flere ledige handicapparkeringspladser.

Hybrid- og elbiler

Der er et begrænset antal p-pladser med ladestandere. Du har mulighed for at lade din bil, mens du er til koncert i DR Koncerthuset. Vær dog opmærksom på, at der er begrænset ladetid på max fire timer og du skal derfor stille din P-skive. Al parkering med el-bil eller plugin-hybrid ved DR Koncerthuset, kræver betaling af P-afgift ved betalings-standerne på stedet.

Metro og bus

Der er metroafgange til og fra DR Byen-metrostation ca. hvert 5. min. Metroen kører hele døgnet alle ugens dage (den grønne linje M1 mod Vestamager).
Buslinje 33, 35, 77 og 78 har alle stoppested ved DR Byen på Amager Fælledvej. Herfra tager det kun få minutter at gå til DR Koncerthuset.

Cykler

Cykler kan parkeres under Metrobanen. Det er ikke tilladt at parkere sin cykel op ad DR Koncerthuset, da det kan blokere for flugtveje.

Tilgængelighed

Ved DR Koncerthuset forefindes 9 almindelige handicapparkeringspladser, samt seks større afsætningspladser, der reelt er p-pladser. Disse er placeret under metrobanen, vest for DR Koncerthuset, ca. 75 m. fra indgangen til Koncerthuset. Der findes yderligere 5 p-pladser til kassebiler og 1 p-plads til en liftbus. Desuden er der handicapparkeringspladser ved DR Byens reception langs Emil Holms Kanal (modsat DR Koncerthuset).

For synshæmmede er der etableret en ganglinje fra metrostationen til DR Byen.

Der er 16 kørestolspladser i Koncertsalen. De befinder sig bagest på Parterre, 1. Balkon og Orkester A. I Studie 2 er der 4-6 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning. I Studie 3 og 4 er der 2-4 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning.

Kørestolsbrugere, blinde eller andre med et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer, skal bestille billet gennem DR Koncerthusets Kundecenter og har mulighed for at tage en ledsager med uden ekstrabetaling. Ledsagerkortet skal vises/fremsendes til DR Koncerthusets Kundecenter ved billetbestilling.

DR Koncerthusets elevatorer kører til alle etager og der forefindes handicaptoiletter ved alle toiletgrupper.

Der er etableret teleslynge i alle DR Koncerthusets sale samt i hovedfoyeren.

Nyheder fra DR Koncerthuset

Vil du gerne holde dig opdateret om, hvad der sker i DR Koncerthuset og med ensemblerne? Så kan du tilmelde dig vores nyheder her.

Relaterede arrangementer