Alison Moyet
Koncertsalen
15. april 2025 KL. 20.00
Med sin genkendelige stemme, der er stærk nok til at fylde et stadion, vil den grammynominerede sanger Alison Moyet indtage Koncertsalen i anledning af sit 40-års jubilæum som soloartist. Den engelske popsanger har været på en lang musikalsk rejse, og du kan nu glæde dig til at opleve hendes enorme dybde som artist og sangskriver.
For at fejre sit 40-års jubilæum som soloartist udgiver Alison Moyet den 4. oktober albummet ”Key”, en samling af 16 genfortolkede singler, fanfavoritter og deep cuts, såvel som to helt nye sange. Hun offentliggør albummet med udgivelsen af den nye sang ”Such Small Ale”, sammen med en genfortolkning af den klassiske Moyet-single ”All Cried Out”.
Alison udtaler: “I wanted to take the opportunity to look at the trajectory of the past four decades and explore songs that, in their original form, were never fully realised or have had their relevance to me altered by time.”
Sangene, der er med på ”Key”, blev gentænkt i samarbejde med hendes producer og musical director Sean McGhee. Nogle af sangene er tættere på originalen end andre; ”All Cried Out” og ”Love Resurrection” har fået et frisk pust i stedet for at blive komplet genskabt, og deres 80’ertemaer er blevet udskiftet med en mere tidløs produktion. Andre sange har fået en mere omfattende genfortolkning.
Alison Moyet startede som punk, blev den ene halvdel af det ikoniske 80'er synth-pop duo, Yazoo, og udgav sit debutsoloalbum, “Alf”, der nåede #1 – alt sammen inden hun fyldte 23 år.
Hun har udgivet ni solo studiealbums, vundet tre BRIT Awards, været nomineret til en Grammy og har for nyligt afsluttet sin universitetsuddannelse med en grad i Fine Art Printmaking. Hun er ganske enkelt en af de største og mest karakteristiske stemmer.